torsdag den 1. november 2012

Æblegrød med Kanelis.

Foto: Sara
En rigtig lille lækkerbisken af en dessert, hvor årstidens mange æbler får selskab af en cremet blød og lækker is med kanelstriber. Anret det i et smukt glas eller i en portions skåle  Denne kanelis er lavet på en ismaskine- hvilket er nemmest, men kan også laves uden, så skal den blot fryses og der skal røres hver 30. min indtil isen er tyknet. Med den sidste metode, dannes der ikke kanelstriber på samme måde i isen. Har ikke lige fået fanget kanelstriberne på dette billed- men de er der :-)



Til 6 pers:

Æblegrød:
7 store æbler
1 dl. vand
4-5 spsk. sukker
Lidt Vaniljekorn

Skræl æblerne og fjern kernehuset.Skær æblerne i grove tern.Kog dem sammen med vand og vaniljekorn til de er møre og kogt ud. Ca. 20 -30 min. Kom i en beholder og sæt på køl.

Kanelis:
½ dl. past. æggeblommer
125 g. sukker
2½ dl. sødmælk
2½ dl. piskefløde
3 tsk. Kanel (gerne ægte kanel se her)
evt. lidt vaniljekorn ( jeg elsker bare vanilje!)

Evt. hele kanelstænger til pynt.

Pisk æggeblommer og sukker med håndmixer til du har en tyk æggesnaps. Varm mælk og fløde op til kogepunktet. Tag gryden af varmen. Hæld med forsigtighed den varme mælk ned i æggesnapsen mens du pisker, således at den legerer. Afkøl legeringen i mindst 4 timer og gerne til næste dag.  Nedkøl legeringen i ismaskinen. Sæt imens en egnet beholder til isen i fryseren så den er helt kold. Når isen er tyknet hældes den i den kolde form i nogle lag. mellem hver lag drysses kanel. Dette gør at der kommer flotte striber i kanelisen når den kugles op og serveres. Anret æblegrøden i egnet portionsglas eller skål og kom en stor kugle kanelis på. Pynt evt. med en hel kanelstang.

Foto: Sara

1 kommentar:

  1. Uhm lækker dessert, kanel, is og æble , en rigtig god kombination.

    SvarSlet