torsdag den 20. september 2012

Squash og Ricotta tærte med sprød serano og basilikum.

Foto: Sara
Snyd ikke dig selv for denne helt igennem lækre tærte/ pizza. Har du en fordom om at squash er kedeligt? Så lad dig udfordre, den her burde mane sådanne fordomme til jorden på et splitsekund. Herhjemme begejstrer den både store og små!
Brug helst små fine og faste squash, de smager bedst når de ikke er for store.

Foto: Sara
Foto: Sara

Foto: Sara

Ingredienser (4 pers.):

2 små fine squash, tynde skiver
2 spsk olivenolie
250 g. ricotta
2 æg
Salt og peber
1 knivspids friskrevet muskatnød
2 spsk. friskrevet parmesanost
1 håndfuld hakket basilikum
2 fed hvidløg, knust
lidt tørrede chiliflager
1 pakke seranoskinke

Dej: 
25. g. gær
3 dl. lunken vand
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
150 g. Rugmel
350 g. hvedemel

Udrør gæren i den lunkne vand. Tilsæt salt og olie og rør melet i lidt af gangen. Ælt dejen grundigt til den er dejlig smidig og samlet. lad hæve 60. min. Slå dejen ned og rul ud så den passer til en bradepande. Kom den i en bradepande med bagepapir. Form en kant som holder lidt på fyldet.

Rør ricotta med hvidløg, æg, salt, peber, muskatnød,  1 spsk. parmesan og basilikum. Kom olie på en pande og steg skiver af squash til de begynder at blive gyldne, flyt til en tallerken. fortsæt til alle skiver er stegt. Steg herefter seranoskinken sprød på panden og læg dem på et stykke fedtsugende papir.

Smør ricottamassen på tærtebunden, undgå at smøre helt ud til kanten. Læg de stegte squash ovenpå. Drys med chiliflager, lidt salt og den sidste parmesan.

Bag i ovnen ved 200 grader varmluft (gerne varmluft med mest varme i bunden) ca. 25 -30 min. Tag den ud, læg seranoskinke på og drys med frisk basilikum. Så er den klar til servering.

Foto: Sara



2 kommentarer:

  1. JA, de rigtige råvarer og den smagfulde tilberedning og servering er alfa og omega!
    Denne pizza ser fortryllende ud, -
    og jeg tror også på dens gode smag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt vidunderligt smager den :-)

      Slet