onsdag den 1. august 2012

Arrosto all´arancia

Foto: Sara

Sad og bladrede lidt i min Italienske madbibel forleden (Sølvskeen). Jeg er meget tilhænger af kogbøger med masser af billeder, små anekdoter m.m. så derfor var "Sølveskeen" ikke lige kærlighed ved første blik. Men der er jo altså et væld af skønne opskrifter deri og her til aften kastede jeg mig over Steg a´la appelsin.(Arrosto all´arancia). Det smagte virkelig skønt. Jeg brugte en stor Nakkekam - men en svinekam uden ben kan også bruges.

Foto: Sara

Ingredienser:
2 spsk.smør
3½ dl. appelsinsaft
1 tsk revet appelsinskal (Usprøjtet)
1 sort fed hvidløg
1 tsk. Tørrede chiliflager
1 nakkekam/ svinekam 1,4 kg.
1 spsk. appelsinhonning
1 spsk. Oregano
4 kviste frisk Rosmarin
Salt og peber

Opvarm ovnen til 180 grader. Smelt smørret i en gryde. Tilsæt appelsinsaft, hvidløg, chili, Oregano, Rosmarin og honning og lad blandingen simre i 10 min. og reducere lidt.
Gnid kødet med salt og peber og kom det i en bradepande. Hæld appelsinlagen over kødet og steg  i ovenen i 1½ - 2 timer. Til entrum temperatur på 80 grader. Dryp ofte med stegeskyen undervejs.Lad hvile i 10-15 min før udskæring.
Brug stegeskyen til en god sovs, smag til med madlavningsfløde, salt og peber og evt. lidt kulør. Min fik også en lille smule urteboullion og et lille skvæt balsamicoeddike for at give lidt syrlighed. Honningen og appelsinsaften havde givet en noget sød smag- så blev den lige i vinkel ;-)
Jeg serverede med kogte nye kartofler og en dejlig salat med spidskål, som du også kan finde her på bloggen.

Foto: Sara

Foto: Sara


Ingen kommentarer:

Send en kommentar