Foto: Sara B. Clausen |
Disse skønne Pakistanske kyllingekabab er sommerlige og også børnevenlige og passer godt i picnickurven eller madpakken, hvis der da bliver nogen til overs;-)
Jeg hakkede selv kødet (1 gang) da jeg havde noget kylling i fryseren jeg bare tog op. Men selvfølgelig kan du også bare købe hakket kylling.
Det er lækkert at riste sine krydderier på panden og støde dem selv, det giver en skøn duft i køkkenet og en mere intens smag i maden. Det kræver lidt vedholdenhed at få det helt fint med en morter. Det letteste er faktisk at bruge en elektrisk kaffemølle. Så hvis du overvejer at smide din gamle ud og købe en ny- så gem endelig den gamle til krydderier.
Ingredienser:
1 kg. Hakket kyllingekød
1 tsk. Spidskommen
1 tsk Hele peberkorn
1 tsk korianderfrø
1 Lille revet løg
1 Æg
½ dl. Rasp
1 tsk. Garam masala
1 tsk. Chilipeber
1 tsk Salt
1 dl. Friskhakket koriander
2 Røde chilier u. kerner, hakket fint.
Træspyd ( husk at ligge dem i blød i vand nogle timer inden).
Lidt Limebåde til at klemme over spydene ved servering.
Lidt Limebåde til at klemme over spydene ved servering.
Rist spidskommen, korianderfrø og hele peberkorn på en tør pande, når de begynder at frigive en masse duft og knitre lidt er der klar. Hæld dem i en morter og knus dem fint eller brug en elektrisk kaffemølle.
Rør kyllingekødet sejt med salt. Tilsæt alle øvrige ingredienser og lad farsen hvile på køl i 30 min. Form farsen omkring spydene. Fugt evt. dine hænder lidt, kyllingekød har en tendens til at klistre lidt. lad 173 del være fri til håndtag.
Steg spyddene gyldenbrune i olie på panden eller på grillen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar