torsdag den 15. marts 2012

Kylling med druer, porre og Rosmarin på en bund af kartofler.

Foto: Sara B. Clausen
Sådan en ret her er bare så taknemmelig at have med at gøre lidt forarbejde- ind i ovnen og vupti så har man aftensmaden på bordet og kunne nå lektier med børnene eller tøjvasken imens :-) Sødmen fra druerne er lækker sammen med citronstrejfet i retten. Og kyllingen der blev til overs kunne næste dag trylles til pasta med kylling og porre i en cremet estragonflødesovs- heller ikke værst!

Du skal bruge:

1 stor kylling
3 porrer
ca. 1 kg. kartofler
2 fed hvidløg
1 øko. citron saften og evt. lidt revet skræl
2 dl vindruer, kernefri
salt og peber
list smør eller olie
1 håndfuld Rosmarinstilke

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver og læg nederst i en bradepande kom olivenolie på og drys med salt og peber, klem hvidløg og citronsaft over og vend det rundt så kartoflerne bliver "fedtet" lidt ind. Rens porren og skær i skiver og kom disse ovenpå kartoflerne og vend evt. lidt rundt. Kom halvdelen af druerne ovenpå. Parter kyllingen og placer stykkerne ovenpå retten. Drys med de sidste druer- lidt ekstra rosmarin, salt og peber.
Sæt fadet i ovnen ved 225 grader i ca. 45 min. Indtil skindet er gyldent og kød samt kartofler gennemstegt. Server med en god salat til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar