onsdag den 2. november 2011

Hjemmelavet Ginger Ale

Foto: Sara B. Clausen

For nylig så jeg en opskrift i en anden blog(kan desværre ikke huske hvem) hvor bloggeren skrev at hun nød en Ginger Ale mens hun lavede maden og så var der sådan en fin lille ginger ale dåse. Jeg tænkte at det ville jeg egentlig gerne smage da jeg elsker ingefær. Da mine drenge så kom hjem fra weekend med deres far og fortalte at de selv havde lavet Ginger Ale, måtte jeg simpelthen også prøve det! Jeg fandt en opskrift og gik i gang og her efter nogle dage, kan jeg konkludere at smagen er god. Der er dog kun let brus i, måske var jeg for hurtig til at sætte den på køl, næste gang må jeg prøve at lade den stå lidt længere ude :-)

Ingredienser til 2 liter Ginger Ale:

Saften af en øko citron
2 spsk. revet Ingefær.
3 dl. økologisk rørsukker.
Knap 2 l. koldt vand
en lille bitte gærklump på størrelse med en ½ ært.

En godt renset 2 liters plastik sodavands flaske.

Hæld sukker gennem en tragt ned i flasken. Pres citronen og hæld gennem en sigte ned i flasken. Pres ligeledes  revet ingefær gennem en lille sigte ned i flasken via tragten. Tilsæt vand så det næsten fylder flasken. Ryst blandingen godt. smag på den om den virker tilpas sød. Hæld herefter en lille smule af blandingen i et rent glas og opløs gæren heri. Tilsæt derefter gæren til flasken og fyld evt.op med vand til det knap når toppen. Vend flasken nogle gange rundt. Lad stå ved stuetemperatur i 12-24 timer. Gæringsprocessen, som danner brus i Ginger alen, får flasken til at blive hård. Når den er blevet det sættes den i køleskabet.

OBS:
På grund af gæret er der en lille smule alkohol i sodavandet ca. 0.6%, men ikke nok til at man kan blive beruset. En 2 liters flaske svarer til mindre end én øl. Gære danner kulsyre så der på den måde kommer naturlig brus i sodavanden.
Brug plastikflasker i stedet for glas, og lad den ikke stå for længe ude. Jo længere den står jo mere kulsyre får du. Det giver mere brus, men også risiko for at flasken springer i luften!

Have fun!

5 kommentarer:

  1. Spændende!

    Det må der eksperimenteres med, det er helt sikkert - men smager det ikke lidt af gær?

    SvarSlet
  2. Wow, det synes jeg er blæret! Fedt eksperiment. Er dog også bekymret for gærsmagen. Generer den?
    Mvh Maiken

    SvarSlet
  3. Hej Sjønne og Maiken, tak for jeres kommentarer- der skal være plads til at eksperimentere i køkkenet og dette var et skægt eksperiment. Smagen er god, men jeg synes godt jeg kunne tænke mig mere brus. Der er en svag lugt af gær, når man lige åbner flasken, men jeg brugte kun en lille mikroskopisk smule gær- jeg synes ikke at det smager af det. MEN jeg overvejer at lave udtrækket af ingefær, citron og sukker og så overhælde med danskvand. Alternativt, kan man jo købe ølgær, som ikke skulle smage af det, hvis man er nervøs for den del :-) Kh Sara

    SvarSlet
  4. hej tror du evt. at opløse gæren i noget lidt varmere vand vil fremme gæringsprocessen og derved give mere brus :)?? bare en teori jeg har

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa- det kan da godt være at sådan knapt lunken vand ville fremme gæringsprocessen og brusen lidt- har ikke fået eksperimenteret mere med det. Men hvis du prøver, så må du endelig give en tilbagemelding :-) Kh Sara

      Slet