tirsdag den 1. november 2011

Stegt flæsk med persillesovs og salat.

Foto: Sara B. Clausen

Her til aften fik vi en gang stegt flæsk med persillesovs, vi får det måske en gang om året- men så nyder vi det også når det er- specielt drengene. Jeg synes det er super at stege det i ovnen på en rist, så løber fedtet fra ned i bradepanden. De bliver dejligt sprøde.

Jeg krydrer bare flæsken med salt og peber og steger på en rist som jeg sætter over en bradepande. jeg kommer stanniol i bradepanden så den er lettere at gøre rent bagefter. Så steger jeg ved 200 grader til de er gyldne og sprøde, vender ind i mellem. Til sidst ligges de på fedtsugende papir. Det gør dem en del mindre fedtholdige end ellers.

Persillesovsen laver jeg med maizenajævning i stedet for opbagning. Så bruger jeg lidt urtebouillon og mælk, salt, peber og lidt sukker og så selvfølgelig hakket persille. Serveres med kartofler og en god salat.

Mums ;-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar