Foto: Sara B. Clausen |
Jeg lavede 1½ gang opskriften og det svarede til ca. 15 frikadeller.
Tunfrikadeller:
2 dåser tun i vand.
200 g, løg finthakket eller revet.
1 æg
2 spk. hvedemel
½ dl. mælk
en dusk frisk timian, hakket.
en dusk frisk dild, hakket.
1 spk. Sesamfrø
Salt og peber
Olie eller smør til stegning.
Dræn tunkødet i en sigte og findel det herefter i en skål med en gaffel. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør farsen sammen. Sæt den i køleskabet i en halv time. Varm fedtstof på panden og steg få frikadeller af gangen ( har man for mange på panden, bruner de ikke lige så fint, det gælder alle slags frikadeller). Server dem med hvad du har lyst til.
vi fik denne salat:
Foto: Sara B. Clausen |
som bestod af Rucola, en mango, et æble, rødløg og små dadeltomater.
Desuden lavede jeg rodfrugter i fad. Jeg brugte kartofler, pastinak, gulerod vendt med timian og lidt olivenolie og salt.
Foto: Sara B. Clausen |
Dertil rørte jeg en dressing af Fromage frais, friskhakket dild, et lille fed hvidløg, lidt salt og peber samt citronsaft og en lille bitte smule sød sennep. Og kom lidt hakkede kapers i. Det smagte godt til tunfrikadellerne.
Dejlige sammensætninger af fødevarer, varierede smagsindtryk og gode farver som fryder øjnene.
SvarSlet