onsdag den 21. september 2011

Ragú alla bolognese - som mamma laver den :-)

Alle børn elsker jo næsten spaghetti med kødsovs og børnevenlige retter hører bestemt hjemme i vores familie- men det skal altså laves så voksne også synes der er noget ved det. Der er kæmpe forskel på en dansk version af pasta med kødsovs og så den Italienske ragú som der er kælet for, gode råvarer og lang tids simren i køkkenet mens duften spreder sig.




Du skal bruge:

( 6 personer)

500 g. magert oksekød
300 g. magert svinekød
100 g. røget bacon i tern
2 store gulerødder
2 løg
2 stilke bladselleri
3 fed hvidløg, finthakket
1 rød chili u. kerner, finthakket
2 lauerbærblade
1 spk.Timian
1 spk. Rosmarin
1 spk.Oregano
salt og Peber
1,5 dl. rødvin
1 dåse Flåede tomater
3 spk. tomatkoncentrat

Løg, hvidløg, bladselleri, chili og gulerødder skæres i fine tern. og steges i lidt olie. tages op og lægges til side. Herefter brunes bacon sammen med det hakkede kød og laurbærblade, timian, rosmarin, oregano og friskkværnet peber. Når kødet er brunet hældes rødvinen ved og retten koger et øjeblik før grøntsager tilsættes og de flåede tomater og tomatkoncentrat hældes derefter ved. Lad sovsen simre længe gerne flere timer og mindst en time.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar