onsdag den 28. september 2011

Creamy masala chicken


Foto: Sara B. Clausen


Elsker bare Indisk mad og heldigvis er det en glæde jeg deler med mine børn. Her til aften fik vi denne ret som varmt kan anbefales. Egentlig skal der jo piskefløde i, ifølge opskriften, men i det hele taget erstatter jeg ofte fløde med Milda 4% eller cremefine 7% og sparer derved lidt på kalorierne, Efter min mening smager det helt fint på denne måde og jeg føler ikke noget afsavn. Det er sikkert et temperamentsspørgsmål :-)
I denne brugte jeg cremefine.

Ingredienser:

4 kyllingebrystfileter, i tern.
3 cm frisk Ingefær, skrællet og finthakket.
2 fed hvidløg, finthakket
1 tsk. Chilipulver
2 spk frisk koriander, hakket.
Saften fra en lime
2 spk. vegetabilsk olie
1 frisk rød Chili, renset og hakket.
1 Løg
1 tsk. tørret gurkemeje
2 dl Fløde
1 dl hønsefond
Saften fra ca. en kvart citron
Salt, peber.

Kom kyllingetern, Ingefær, hvidløg,Chilipulver, koriander og limejuice samt 1 spk. olie i en skål, rør sammen og lad marinere i 30 min eller længere.
Hak den friske chili og løget.

Varm en sauterpande hæld kylling med marinade på og steg i ca. 6 min. sæt til side i en anden skål.  Varm lidt olie og lad løg og chili stege til det er akkurat bløde, tilsæt gurkemeje og lad stege ca. 1 min. Tilsæt fløde og hønsefond. lad simre i 3-4 min. Tilsæt herefter kyllingen og lad retten simre i ca. 5 min yderligere. Smag retten til med salt, peber og citronsaft.


Foto: Sara B. Clausen


Tilbehør:
Basmatiris, mangochutney og Naanbrød.
Husk at skylle risene i flere hold koldt vand, til vandet er klart og "risstøvet" vasket væk, stil dem gerne i blød med koldt vand nogle timer. Kog ellers efter anvisning på pakken. Så får du fine løse ris.

Velbekomme!

1 kommentar:

  1. mmm this sounds really yummy. Thanks for sharing this, looks simple to make as well.


    Simon

    SvarSlet