søndag den 27. august 2017

Kylling i Mandelsauce med Italienske kartofler med løg (petti in salsa di mandorle & patate con cipolle)

Foto: Sara B. Hansen.
Denne skønne Italienske kylling i mandelsauce smager bare forrygende godt og kommer helt sikkert på bordet igen hjemme hos os.
Den er nem at lave og med ret få ingredienser- men smagen bliver bare så god.
Jeg serverede den med et italiensk grøntsagsfad med kartofler, løg og gulerødder i skiver sammen med basilikum og god olivenolie. Til sidst toppes med emmentaler og det gratineres.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser til 4 personer:

Kylling i mandelsauce:
40 g. smør
4 kyllingbryst u. skind og ben (køb gerne en god kvalitet).
saften af 1 citron, siet
50 g. mandler, smuttet og hakket groft
1 fed hvidløg, knust
1 løg i tynde skiver
1 dl. tør hvidvin
2-3 spsk. friskhakket bredbladet persille
Salt og peber

Kartofler med løg:
400 g. kartofler i tynde skiver
300 g. løg i tynde skiver
200 g. gulerødder i tynde skiver
10 friske basilikumblade, hakket
40 g. emmentaler
Salt og peber

Foto: Sara B. Hansen.

Start med at skære alle grøntsagerne til Kartoffelfaddet. Varm ovnen op til 180 grader.
Smør et ildfast fad læg grøntsagerne "taglagt" lidt på skift mellem kartoffelskiver, løg, gulerod. Kom et generøst skvæt god olivenolie over og drys med basilikum samt salt og peber. Kom alufolie over og sæt i ovnen i 40 min.  Herefter drysses med revet parmesanost og det gratineres let gyldent ca. 8-10 min.


Foto: Sara B. Hansen.

Smut mandlerne og hak dem groft. Brun kyllingbrystet på begge sider ved medium varme,  i en sauter pande med låg,  i halvdelen af smøret .
Tilsæt citronsaft, salt og peber og lad simre under låg i 15 min. Tag kødet op. Kom halvdelen af af det tilbagevende smør på og kom mandler, løg og hvidløg på panden.Svits til mandlerne er let brune. Hæld vin over og lad det fordampe. Kom kyllingen tilbage på panden og varm den igennem. Anret kyllingen på et fad, evt. i skåret på skrå i tykke skiver. Kom saucen over og drys med hakket persille.



Find også Saras madunivers på Facebook.

Foto: Sara B. Hansen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar