tirsdag den 6. september 2016

Tarte Flambée - Alt bliver bedre med Bacon GIWE AWAY :-)

Foto: Sara B. Hansen.
Her til aften har vi spist Tarte Flambée, Flammkuchen, baconpizza :-) Kært barn har mange navne!
Jeg har fået et anmeldereksemplar af norske Christopher Sjuves nye kogebog om bacon.
Det er selvfølgelig et must have for enhver bacon aficionado.

Det er en på mange måder skæg og inspirerende bog med både afsnit om bacons historie, geografiske varianter og en masse opskrifter både på hovedretter, snacks og desserter, sange om bacon med videre....
Jeg må indrømme, at jeg i det daglige ikke bruger meget bacon - for mig er det mere sådan noget man gør en gang i mellem - men der er da ingen tvivl om at bacon kan noget særligt. Med sin sprødhed, smag og duft kan det tilføje retten en ekstra wauw-effekt. Der er helt sikkert mange opskrifter som jeg skal prøve og også nogen jeg måske ikke kommer til fordi de bare er for vilde....

I dag er der, med rette, fokus på at spise mere grønt og sundt og skære ned på kødet - så på den måde kan en bog der hylder bacon virke lidt malplaceret - dog hæfter jeg mig ved Christophers forord, hvor han skriver " Bacon er det kød der giver mest bang for the buck". 
I den her opskrift på Tarte Flambée er der fx. kun 100 g. bacon til 4 personer. 
Det er jo væsentlig mindre end man ellers ville spise hvis det handlede om frikadeller, mørbrad, kotelet eller andet. Har du lyst til at vinde hans bog i min lille giwe away så skal du blot detage via facebook eller her på siden og fortælle mig i en kommentar, hvad der er din yndlings opskrift med bacon :-)
Vinderen vil blive trukket på fredag d. 9/9 og få besked enten via FACEBOOK og /eller blive offentliggjort her på siden.


Foto: Sara B. Hansen.


Foto: Sara B. Hansen.

Tarte Flambée 4 personer:

Jeg kan jo aldrig lave en opskrift helt som den lyder så denne her er med mine små twist- men sådan håber jeg også at du har lyst til at bruge bogen og opskrifter i det hele taget. det er jo netop charmen ved hjemmelavet mad - at tilpasse det egne præferencer og hvad man har i køleskabet :-)

Ingredienser:
2 dl. hvedemel
2 dl. fin fuldkorns durummel
1½ dl. lunken vand
1 tsk. tørgær
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie

100 g. god bacon skåret i tern
2 skalotteløg i fine tern
2 dl creme fraiche 9%
100 g. emmentaler, revet fint
½ tsk. chiliflager
1 tsk. rosmarin
1 tsk. hvidløgspulver
salt og friskkværnet peber

Tilbehør: Rucola eller anden salat

Bland vand, gær, mel, salt og olie til en dej og ælt den glat. lad den hæve til dobbelt størrelse. Ca. 1 time.
Skær bacon i små tern. Forvarm ovenen til 200 grader. Hvis du har varmluft, så skru helt op brug undervarme. Rul dejen ud til en tynd bund og placer på en bageplade med bagepapir.
Rør cremefraiche med salt, peber, hvidløgs pulver og chiliflager og smør på bunden. (Hvis du bruger cremefraiche 38% kan du piske den luftigt inden du vender krydderier i).
Fordel revet emmentaler, bacontern og løg over pizzaen, Drys med rosmarin, salt og peber og bag i ovnen i cirka 15 min. til gylden og smuk. Server gerne med lidt salat til.
Foto: Sara B. Hansen.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

2 kommentarer:

  1. spaghetti amatriciana - smager som guderne synger og er så hurtigt og meget meget billigt at lave

    SvarSlet
    Svar
    1. Vinderen af Chritopher Sjuves nye bog "Alt bliver bedre med Bacon" blev dig Mette M Kontakt mig gerne inden for en uge med di adresse :-)

      Slet