torsdag den 9. juli 2015

Lækker salat med kikærter og langtidsbagte tomater.

Foto: Sara B. Hansen.


Da vi havde gæster i går lavede jeg bl.a. denne skønne salat med kikærter, oliven, feta. langtidsbagte tomater og andet godt og mums den var bare så god! De bagte tomater smager rigtig godt sammen med feta og de øvrige ingredienser.
Jeg tog udgangspunkt i en lækker opskrift bog med salater fra "The food Club". Prøv den endelig hvis du kan lide den slags. Jeg brugte kikærter fra dåser og det fungerer altså helt fint- men man kan selvfølgeelig vælge at iblødlægge og koge dem selv. I givet fald skal man bruge 2 dl. tørrede kikærter til 4 personer. Jeg var oppe på en femdobbelt portion da vi var 23 mennesker  men opskriften her er til ca. 4 personer :-)

Ingredienser :

2 dåser kikærter,drænet og skyllet ( eller 2 dl. tørrede iblødsatte og kogte)
250 g. cherrytomater
1 spsk. citronolivenolie
1 stort bundt persiller
1 rødløg, fine tern
100 - 150  g. feta
15 sorte oliven fx. kalamata
1 spsk. citronsaft
2 spsk. citronolivenolie
1 spsk. hvid balsamico eddike
Salt og peber

Skyl cherrytomaterne og tør dem. kom i et lille ildfast fad sammen med 1 spsk. citronolivenolie. Bag dem 1 time i ovnen ved 150 grader, lad dem køle helt af,
Vend kikærterne med rødløg i tern, kruspersille, smuldret feta, citronolivenolie og balsamico samt salt og peber. Vend forsigtigt de afkølede tomater deri sammen med den væde de har afgivet.

Find mig også på FACEBOOK.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar