lørdag den 24. januar 2015

Boller i karry for "rigtige mænd":-)

Foto: Sara B. Hansen.
At dømme efter snakken på arbejdet m.m. så følger mange vist med i det hyggelige program "Rigtige Mænd". Herhjemme ser vi det også og sidste gang kom vi til at snakke om hvor mange grøntsager jeg egentlig altid forsøger at få ind i retter- også denne. Men nu satte jeg mig så for at jeg skulle veje det og en del af grøntsagerne kommer jeg i bollerne ( i den skaldede koks version kommer det meste i sovsen som purerede grøntsager). Jeg camouflerer ikke mine grøntsager helt så meget, for herhjemme er det ok med grøntsager i maden.
Jeg hørte faktisk også forleden i radioen,  at når det kommer til sundhed -  så er mænd faktisk bedre end kvinder til holde deres "sundhedsløfter", når de først har sat sig noget for. Så måske er den her grønne version rent faktisk lige noget for rigtige mænd? Den smager i hver fald skønt.

Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser kødboller:
500 g. hakket kalv og flæsk 3-6 % fedt
1½ tsk. havsalt
Friskkværnet peber
1 æg
2½ dl. havregryn
500 g. finthakket grøntsager (1 løg, 1/4 selleriknold, 2 håndfulde kruspersillepersille, 1 rød chilifrugt u. kerner, 1 stor gulerod, ½ squash ).
1½ liter vand
2 boullionterninger

Sovs:
1½ spsk smør eller olie
6 dl. af kogevandet fra kødbollerne
2- 3 tsk god karry (jeg brugte 1 tsk stærk madras karry og 2 tsk. CP44 worlds best curry).
1/4 knoldselleri i fine tern
1 lille løg i fine tern
½ squash i fine tern
1 gulerod i tern ( ialt ca. 500 g. grøntsager i sovsen)
1½ dl. fløde
2-3 tsk. maizena rørt ud i lidt vand

Foto: Sara B. Hansen.


Tilbehør: Server med fuldkorns ris eller bulgur og evt. hakket persille til drys .

Rør kødet med salt og tilsæt derefter de finthakkede grøntsager ( jeg bruger blenderen) , æg, havregryn og peber og ælt farsen godt sammen. Lad den stå køligt 30 min. Sæt en gryde med vand og bouillon over, hold det lige under kogepunktet. Form små kødboller og lad dem dumpe i vandet, når de stiger op til overfladen er de klar.
Sæt dem til side.

Kom olie eller smør i en lille gryde og svits karry deri, kom de hakkede grøntsager derned og rør godt rundt mens de svitses med nogle min. Hæld derefter bouillon i lidt af gangen så grøntsagerne koger møre. Tilsæt fløde og jævning og smag sovsen til. Tilsæt kødbollerne. Server med ris eller lignende.

Find mig også på FACEBOOK.
Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar