lørdag den 13. september 2014

Seafood sandwich m. wasabi aioli.

Foto: Sara B. Hansen.
Disse lækre sandwich med alt godt fra havet blev jeg faktisk inspireret til af en opskrift jeg fandt i Nettos nyhedsbrev, men det blev til min egen version af dem.
Den smager rigtig lækkert og er nem at lave og kan sagtens gøre det ud for et aftensmåltid " cafe style" eller som frokostret.


Ingredienser 4 personer:

Syltet agurk
1 agurk i tynde strimlet, på langs
8 spsk. eddike
4 spsk. vand
8 spsk. sukker
Peber, Salt
Dild

Fisk:
400 g. fiskefars ( færdigkøbt)
180 g. rejer eller krebsehaler hakket ( køb evt. ekstra til at komme ovenpå)
3 forårsløg, hakkede
1 rød chili hakket

Aioli:
1 fed hvidløg
2 tsk. wasabi
30 g. god mayo fx. Heinz

Desuden :
4 gode sandwichstykker eller grove burgerboller
Rucolasalat
4 kogte æg
Citronbåde
Dild til pynt



Start med at røre lagen til agurkesalaten sammen og vend de fintstrimlede agurker deri sammen med hakket dild( brug en tyndtskræller til agurken og gør det på langs så du får fine tynde strimler). Lad dem marinere i 20-30 min.

Vend fiskefarsen med de hakkede rejer eller krebsehaler samt forårsløg og chili. Form 4 burger af farsen og steg dem gyldne i olivenolie.Ca 3-4  min på hver side.

Rør mayonnaisen sammen med wasabi og knust hvidløg til den passer til din smag.

Kog æggene så de er smilende.

Rist brødet og smør med wasabi aiolien, kom rucola ovenpå, dernæst fiskeburger, rejer, æg dild og agurkesalat, dild og den smurte bolle på toppen.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar