fredag den 22. august 2014

Gule ærter i en lidt mere moderne version.

Foto: Sara B. Clausen.
Forleden kom vi til at snakke om gule ærter herhjemme- jeg kan huske min mor plejede at købe den der "pølse" i Irma og jeg synes det smagte skønt som barn. Jeg er dog ikke så vild med den fuldfede bondeversion med masser af flæsk så denne er lavet vegetarisk. Som man kan se har jeg dog ristet nogle skiver bacon let og knust henover til dem der sætter pris på det ;-) Men den kan sagtens laves uden og evt. servers med ristede græskarkerner drysset over.


Foto: Sara B. Clausen.

Ingredienser 4 personer:

400 g gulerod i tern
400 g. porrer, renset vægt, skåret i skiver
200 g. persillerod, tern
200 g. flækkede gule ærter
1200 ml. god grøntsagsbouillon
3 kviste rosmarin, bladene
4 kviste timian
1-2 fed hvidløg
250 ml. madlavningsfløde 7%
Salt og Peber

Tilbehør: ristet bacon,porrer i fine ringe, græskarkerner og gerne groft brød som fx: DETTE.

Start med at koge de flækkede ærter i bouillonen sammen med timian og rosmarin samt hakket hvidløg. Rør jævnligt. Efter ca. 50 min. tilsættes grøntsagerne og retten koger videre i 20 min. Tag ca. halvdelen af grøntsagerne op med en øse med huller. Blend den resterende masse i gryden. Tilsæt de grøntsager du tog fra. Hæld fløden i og varm retten op, smag til med salt og peber. Server med Brød og toppet med porrer i ringe og evt. sprødt bacon.

Find mig også på: FACEBOOK


Foto: Sara B. Clausen.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar