søndag den 20. juli 2014

Lækre squashbrud.

Foto: Sara B. Clausen.
Disse boller minder om Meyers gulerodsbrud i fremgangs form, men uden helt så meget fedt og med squash der gør dem lidt mindre søde. Her er brugt solsikkeolie, solsikkekerner og squash. De smager fantastisk men man skal ikke være bange for at få de renvaskede hænder godt ned i bolledejen og smatte rundt;-) Man kan dog alternativt hakke/ælte med en dejspartel på køkkenbordet.

Ingredienser ca. 18 store boller.

5 dl. lunken vand
50. g gær
3 tsk salt
3 tsk honning
1 dl. solsikkeolie
900 g. hvedemel

3 æg (L)
130 g solsikkekerner
200 g. groftrevet squash


Foto: Sara B. Clausen.


Start med at komme gæren i en skål og hæld den lunkne vand over, opløs. Tilsæt salt, honning og olie og ælt hvedemel i. Ælt dejen glat.
Lad den stå lunt og hæve i ca. 1 time til dobbelt størrelse. Nu tilsættes squash, æg og solsikkekerner og dejen klemmes mellem fingrene indtil det hele er nogenlunde jævnt fordelt. 
Tag nu klatter af dejen med to skeer, de må gerne se rustikke ud, og sæt på plader med bagepapir. Lad efterhæve i 45 min. og bage dem herefter i ca. 20 min ved 200 grader.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Clausen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar