torsdag den 20. marts 2014

Sirupskage med kærnemælk og krydderier.

Foto: Sara B. Clausen.
En dejlig og krydret kage, som smager skønt og kun bliver bedre dagen efter at den er bagt og det er jo nogen gange rart at kunne bage lidt forud for gæster, skolearrangement eller lignende.

Ingredienser: ( 1 bradepande)

Kage:
350 g. sirup
250 g- sukker
100 g. smør
5 dl kærnemælk
750 g. hvedemel
2 tsk. natron
2 tsk. stødt kanel
2 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt nelliker

Glasur:
50 g. smeltet smør
250 g. Flormelis
2 tsk. vaniljesukker
1 spsk. kakao
4 spsk. varm kaffe

Sirup, sukker og smør smeltes i en gryde og afkøles. Mel, natron og krydderier sigtes og røres i sirupsmassen skiftevis med kærnemælken.
 Dejen fyldes i en bradepande som enten er foret med bagepapir eller smurt. Bagetid ca. 60 min. ved 150 grader. Kagen er endnu bedre dagen efter.

Find mig også på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar