mandag den 17. februar 2014

Spidskålssalat med Dukkah- serveret med laks og hjemmelavede fritter.

Foto: Sara B. Clausen.
Jeg har købt en fin ny kogebog med masser af gode salatopskrifter, det er bloggeren Ditte Ingemann på den smukke og lækre "The Food Club"som står bag. Jeg serveredesalaten her til en laks og valgte at komme lidt frisk dild i sammen med de øvrige ingredienser, jeg brugte low fat græsk youghurt på 2% til dressingen- det fungerede fint. Jeg elsker spidskål, det er sprødt, mildt og smager lidt ærteagtigt synes jeg. 
Dukkah er et Egyptisk lækkert blandingskrydderi som smager skønt i salater, på supper, drysset på brød med mere.

Foto: Sara B. Clausen.

Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser 4 pers.:

1 spidskål, fintsnittet

Dukkah:

2 spsk. hasselnødder
2 tsk. sesam
1 spsk.solsikkekerner
1 tsk. spidskommen, stødt
2 tsk. korianderfrø
1 tsk salt
1 tsk. sukker

Dressing: 
4 spsk. græsk youghurt
Skal fra 1 usprøjtet citron ½-1 efter smag
evt. et bundt frisk dild, hakket
salt

Laks:
4 laksesteaks
olivenolie
lidt salt, peber, hvidløgspulver, chiliflager og blandede urter (mix fra santa Maria)

Fritter:
6 bagekartofler, skrællet og skåret i stave
2 spsk. olivenole
1 spsk. urtesalt

Foto: Sara B. Clausen.
Snit kålen fint. Bland alle ingredienser til Dukkaen på nær salt og sukker og rist det på en tør pande ca. 4 min. til det dufter og tager lidt farve. Lad det køle lidt og blend det så - jeg synes godt det må være lidt groft. Vend 4 spsk. dukkah med græsk youghurt salt og sukker samt revet citron.

Skræl kartofler, skær i stave og skyl med koldt vand, dup tørre i et viskestykke. Bland med olivenolie og salt og fordel i et jævnt lag på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i ca. 40 min. ved 200 grader. til gyldne og sprøde.

Placer laksesteaks på et ildfast fad med bagepapir, dryp med olivenolie og drys krydderier over, sæt i en 200 grader varm ovn i 9 min.

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345




Ingen kommentarer:

Send en kommentar