onsdag den 17. juli 2013

Vaniljeis med chokolade og mynte (uden ismaskine).

Foto: Sara B. Clausen.
Lækker is, som er super nem at lave og ikke kræver ismaskine men blot almindelig el-pisker og som blot skal sættes i fryseren uden hele tiden at røre eller noget!
Min mor har hjembragt en flot mørkegrøn myntesirup fra Paris som smager herligt ovenpå is- eller som her rørt i en hjemmelavet is. Er du ikke så heldig at have fået sådan en eller måske selv haft mulighed for at hjembringe den- så kan man lave det selv. Der findes mange opskrifter på nettet.

Ingredienser ca. 6 personer:

1/2 liter piskefløde
6 æggeblommer
1-2 vaniljestænger, kornene (kommer an på hvor vild du er med vanilje)
6 spsk. sukker
100 g. mørk chokolade, hakket
4 spsk. myntesirup

Fremgangsmåde:

Æggeblommer, sukker og kornene fra vaniljestang/-stænger, mast ud i lidt sukker,  piskes til det er helt hvidt og ikke længere knaser. Det tager nogle minutter.

Fløden piskes til en relativt fast flødeskum i en anden skål. Chokoladen hakkes.
Vend forsigtigt flødeskum og æggemasse sammen og kom den hakkede chokolade i. Det skal vendes sammen med lette bevægelser så luftigheden bevares.


Kom i en fryseegnet beholder hæld myntesirup over, så der laves flotte grønne mønstre i isen og kniv igennem, så der dannes grønne striber hele vejen ned gennem isen. Det ser flot ud når det kugles op.

2 kommentarer:

  1. Hvor lang tid skal den havde i fryseren,
    før man kan servere den..?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lavede det aftenen før og tjekkede den efter 4 timers tid- der var den relativt frossen- men jeg vil nok anbefale minimum 6 timer.

      Slet