tirsdag den 23. juli 2013

Pitabrød med mini oksedeller.

Foto: Sara B. Clausen.
Disse små fine frikadeller smager virkelig godt og kunsten er at lave dem så små som muligt.....vi er ude i en lille teskefuld der rulles til lækre små krydrede kugler og steges så de får en god sprød overflade. Vi fik dem med salat og dressing i fuldkorns pitabrød.
Har du rester fungerer de også super sammen med karrykrydrede nudler og grøntsager stegt i sesamolie eller smid dem i en tomatsauce og server til pastaen....næste gang laver jeg dobbelt portion og smider nogle poser i fryseren til dage med hurtig og let mad!

Foto: Sara B. Clausen.

Mini oksefrikadeller:

1000 g. magert hakket oksekød
1 æg
½ dl. vand
1 fed hvidløg
2 spk. Cajunkrydderi (købt i Torvehallerne)
2-3 fintrevne kartofler
Salt og friskkværnet peber
4 spsk. rasp eller havregryn.

God solsikkeolie til stegning (bunden af panden skal være dækket).

Tilbehør: salat, agurk, tomat, avokado, rødløg, gulerod og pitabrød (to pr. person) samt 2 dl. cremefraiche 5% rørt med 1 spk. rød dressing krydderi fra Urtekram.

Vend alle ingredienser til farsen god sammen- brug gerne en el-mikser med kødkroge. Form små bitte frikadeller og steg dem i en god solsikkeolie til de er gyldne men ikke overstegt. Kom ikke for mange på panden af gangen da de skal steges ikke koges i væsken derfra ;-) Ryst panden godt med jævne mellemrum. Tag gerne op med en lille hulske så olien drypper fra.

Om nødvendigt kan de lunes i ovnen inden servering og fyldes så i pitabrød du kan bruge denne opskrift på: Pitabrød  eller købte og servere sammen med de grøntsager man har lyst til og dressing.

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på Facebook lige her: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar