tirsdag den 16. april 2013

Hønsesalat på ananasring.

Foto: Sara B. Clausen
En lille forret til fødselsdags middag for kæresten som vi måtte fejre lidt på forskud, da vi ikke kan være sammen på dagen. Han har længe snakket om at hønsesalat på ananas smager så godt ;-) Så det måtte jeg jo lave dog som altid i en lidt mere mager udgave- da jeg bare ikke er til sådan noget med nærmest ren mayo. Synes resultatet blev ret godt på denne måde også.

Foto: Sara B. Clausen.
Ingredienser 2 personer:

1 stort kyllingbryst
vand 
2 spsk. flydende hønsfond.

6 store spsk. græsk youghurt
2 spsk. mayonnaise
1 ½ tsk. karry
3 spsk. blandede hakkede urter fx. persille og estragon.
Salt og peber
½ tsk hvidløgspulver

4 spsk. hvide asparges, fra dåse
6 små hele champignon fra glas skåret i skiver
2 skiver ananas skåret i tern
2 hele ringe ananas
Brøndkarse til garnering og lidt fint snittet iceberg til bunden.

4 skiver bacon stegt på tør pande.

Evt. brød

Kog vand og hønsefond op, kom kyllingbryst filet i vandet og lad den småsnurre i 12 min.på lavt blus Lad køle og skær i mindre tern.
Steg bacon sprød på en tør pande.
Rør en dressing af græsk yoghurt, mayonnaise, karry, urter og smag til med salt og peber. Vend asparges, kyllingbryst, champignon og ananas i tern i dressingen. 
Lav en bund af brøndkarse og iceberg, læg en ananasring ovenpå og kom hønsesalat ovenpå, garner med frisklippede urter og brøndkarse og et stykke bacon. Server evt. med  ristet brød eller et lille flute til. 

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345


Ingen kommentarer:

Send en kommentar