onsdag den 2. januar 2013

Kong Hans stenalderbrød.

Foto: Sara B. Clausen
Har længe haft lyst til at forsøge mig med et såkaldt stenalderbrød og har haft en opskrift fra Politiken liggende som jeg skulle prøve. Opskriften stammer fra Kong Hans og er selvfølgelig helt uden skyggen af mel. Jeg synes det bliver rigtig lækkert og dejligt - det smager også skønt med ost på, som de knasende nødder passer godt til!
Det er nemt at lave og let at skære skiver af. Min form var lige stor nok (Eva Trio professionel rugbrødsform) så det blev en anelse mere fladt end ønsket. En god silikoneform på ca. 30 cm. vil nok passe. Man kan sagtens udskifte fx. valnødder med hasselnødder og eksperimentere lidt med andre frø og kerner.


Foto: Sara B. Clausen

Ingredienser:
100 g. græskarkerner
100 g. solsikkekerner
100 g. mandler
100 g. valnødder
100 g. hørfrø
100 g. sesamfrø
1 dl. olie
5 æg
2 tsk salt

Bland alle ingredienser sammen og kom i formen og bag det ved 160 grader i ca. 1 time.

2 kommentarer:

  1. Ja, den er bare super lækker. Har bagt den nogen gange efterhånden.
    Smager også helt vidunderlig uden noget i ristet tilstand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt- min yngste søn gik også og snusede i går og spurgte hvad er det der dufter så fantastisk ?- det viste sig så at være brødet her. De havde det med i skole i dag men har endnu ikke hørt hvad de synes om det :-)

      Slet