mandag den 15. oktober 2012

Lækre koldhævede mysliboller.

Foto: Sara
Fik denne dejlige opskrift her i weekenden af min kærestes storesøster, den er virkelig nem og dejlig og selvfølgelig måtte jeg straks prøve den og videregive den til jer. Efter endelig at have fået en køkkenmaskine, der utrætteligt kan ælte derud af, har jeg om muligt endnu mere lyst til at bage :-)
Har du ikke tid til koldhævning til næste dag, kan tre timer også gøre det.


Foto: Sara

Boller ca.10 stk.

3 dl. mysli
5 dl. kogende vand
60 g. tørrede tranebær
1 dl cremefraiche ( 6 % er ok)
10-15 g. gær
1 spsk. flydende honning
1,5 spsk. olie
2 tsk. salt
Saft og revet skal af en halv appelsin
ca. 450. g. hvedemel

Bring vandet i kog og rør mysli og tranebær deri. Lad trække en ½ til 1 time. Når det er kølet af, røres Gær, cremefraiche, honning, salt, olie og appelsin i. Rør melet i lidt af gangen og rør dejen godt igennem i nogle min. Drys lidt mel over dejen og læg husholdningsfilm omkring dejen. Der skal være plads til at dejen kan hæve i skålen. Sæt den i køleskabet i tre timer eller gerne natten over.
Tag dejen ud. Brug en stor ske dyppet i lidt vand el. olie til at forme bollerne med og sæt dem på en plade beklædt med bagepapir. drys lidt mel over. Bag dem lysebrune i 25 min ved 220 grader. Lad dem køle på en bagerist.



Foto: Sara
Stem forresten rigtig gerne stadig på mig ved DM i hverdagsmad - du kan gøre det ved at sende en sms med teksten: FAM7 til 31623623 Jeg takker for hver en stemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar