tirsdag den 8. august 2023

Pasta alla Norma - et italiensk mesterværk!

Foto: Sara B. Hansen

Denne skønne og simple pasatret er bare så lækker. De stegte auberginer får en fantastisk smag, som harmonerer så fint med tomatsaucen, den friske basilikum og parmesanosten. Yderligere er den billig og nem- so whats not to like?

Navnet skulle efter sigende stamme fra Belinis opera "Norma" og at begge deles betragtes som mesterværker på Sicilien.

 

Foto: Sara B. Hansen


Ingredienser (4 personer):

1 stor aubergine eller 2 mindre 

1 løg, hakket fint

2 -3 fed hvidløg, finthakket

1 rød chili, finthakket 

1 dåse cherry tomater el. lignende

2 spsk. tomatkoncentrat

1 spsk. god balsamicoeddike

1 spsk. honning

Salt og Peber


Til servering:


Frisk Basilikum

Parmesan


400 g. Pasta: eksempelvis rigatoni, penne, macaroni.


Skær aubergine i skiver på langs ca 1,5-2 cm. tykke.

Hvis du har tid, så er det en god ide at udvande (salte) aubergineskiverne, inden de steges. Det gøres ved at salte skiverne og ligge i lag med køkkenrulle ca. 30 min. Herefter børstes saltet af. 


Hak løg, chili og hvidløg fint. Steg løget i en sjat olivenolie. Når de er blanke og møre tilsættes hvidløg og efterfølgende cherrytomater og chili. Lad simre til saucen tykner. Smag til med balsamico, honning, salt og peber.


Mens tomatsovsen simrer, steges aubergineskiver, af flere omgange, på en pande i god olivenolie. Tag dem fra og placer dem på køkkenrulle. 


Foto: Sara B. Hansen



Kog pasta efter anvisning på pakken i saltet vand. Gem lidt af pastavandet. 


Skær de stegte aubergineskiver i tern og kom i tomatsovsen når pastaen er ved at være klar.

Vend friskogt pasta med tomatsovsen og lidt af pastavandet. Server med revet parmesanost og masser af frisk basilikum. 


Velbekomme👩‍🍳


Foto: Sara B. Hansen



Ingen kommentarer:

Send en kommentar