mandag den 3. juli 2023

Spinat- & tomattærte.

Foto: Sara B. Hansen.

Lækker Spinat- & tomattærte som smager godt både kold og varm. Denne er lavet i en lille firkantet tærteform (med løs bund) som passer lige med 4 gode stykker. Jeg har blot købt formen i Coop, hvor de har Micki Chengs produkter, Den fungerer fint og er billig. Det er en stor fordel at bage med løs bund. Serveret med en god salat til udgør det et fint lille aftensmåltid.

Ingredienser 2 personer:

Tærtebund:
60 g. hvedemel
40 g. Fuldkornshvedemel
50 g. smør
½ tsk. Salt
2 spsk. kold mælk (el. vand)

Fyld:

200 g. frisk spinat (skyllet og klar)
1 fed hvidløg, presset
1 spsk. olivenolie
1 rødløg i halve tynde skiver
2 æg
½ dl. mælk el. fløde
1 stor bøftomat (eller to alm.) i tynde skiver
1 spsk. herbe de provence
Salt og peber

Desuden:
1 håndfuld revet ost, List frisk persille til garnering v. servering

Kom mel og salt i en skål og skær smør i mindre tern og kom deri. Nuldres herefter stille og roligt sammen til alt smørt er arbejdet ind i melet. Kom 1 spsk. kold mælk i dejen af gangen,så dejen kan samles. Det er ikke sikkert at der er behov for begge. Lad dejen hvile på køl i 30 min.

Tænd ovnen på 200 grader.

På en pande varmes lidt olivenolie og det knuste hvidløg kommes i.
Vend herefter de friske spinatblade i. Steg til de falder sammen. Overfør til en tallerken og lad køle lidt. Steg imens rødløg på samme pande evt. tilsættes lidt mere olie. Kram væden af spinaten og hak den groft.

Pisk æg sammen med mælk og krydderier. Tilsæt den hakkede spinat og rødløg.

Rul dejen ud så på et melet bord så den er ca. 3 mm. tyk og smør eller spray tærteformen med fedstof. Lad dejen falde ned i formen og lidt ud over kanterne. Klem overskydende dej af.

Kom fyldet i tærteformen og fordel tomatskiver over. Herefter drysses revet ost over hvis det ønskes. Bages ca. 25-30 min til gylden og gennembagt.

Server med salat til.

Foto: Sara B. Hansen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar