lørdag den 13. januar 2024

 


Kongelig lagkage

I morgen skal vi som så mange andre følge kronskiftet og jeg fik derfor lyst til at markere det! Overvejede først at bage en prinsesstårta- men blev enig med mig selv om at den selvfølgelig måtte være kongeblå i stedet og have en gul krone. Så fyldet blev blåbær og hjemmelavet vaniljecreme, men ellers har jeg egentlig taget udgangspunkt i opskrift på prinsesstårta opskriften som tidligere er delt. Jeg kan desværre ikke præsentere “ snittet” da jeg ikke vil skære før i morgen



Ingredienser:

 

Lagkagebunde:

150 g. blødt smør

150 g. rørsukker

4 æg

75 g kartoffelmel

75 g. hvedemel

1 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljepasta, vaniljesukker eller ½ frisk vaniljestang

 

Marcipanlåg:

400 g. marcipan

200 g. flormelis

60 g. glukosesirup

Blå pasta/frugtfarve

Creme:

3 dl sødmælk

1/2 stang vanilje

4 æggeblommer

70 g sukker

2 spsk. Maizena

2- 3 spsk. flødeskum

 

Desuden:

Blåbærmarmelade

1/4 l. fløde, pisket til skum.

Ekstra marcipan (ca. 200 g.)

til at lave rose og blade samt kongekrone. som farves med rød, grøn og gul frugtfarve.

 

Kagebunde:

Pisk smør og sukker luftig og blødt med en håndmixer. tilsæt æggene et af gangen og pisk imellem hver æg. Sigt mel, Kartoffelmel samt bagepulver i og vend dejen sammen. Kom den i den smurte springform og bag i midten af ovnen ved 200 grader(varmluft) i ca. 20 min. Mærk efter med en kødnål eller lignede at der ikke hænger noget ved. Lad bunde køle, inden den deles i tre med en god brødkniv.

 


Vaniljecreme:

Del vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem ud sammen med 1 tsk. sukker og den flade side af en lille kniv. Kom mælk og vanilje + den tomme stang i en lille gryde og bring det i kog.

Pisk æggeblommer og sukker hvidt og luftigt.Tilsæt maizena mel.Når mælken koger, hældes den i æggemassen,mens der piskes.Hæld derefter hele blandingen tilbage i gryden og varm det op under meget konstant omrøring. Lad det koge ca. 1-2 minutter eller til du synes, at cremen har en fin konsistens, den skal blive lidt tyk i det.Fisk den tomme vaniljestang op. sæt film over cremen og lad den køle ned. Rør herefter cremen godt op og tilsæt nogle spsk. flødeskum som vendes i med lette bevægelser.

 

Marcipanlåg:

Ælt marcipan og øvrige ingredienser godt sammen, brug gerne handsker da den blå frugtfarve er lidt hidsig og så undgår du også klistrede hænder. Tilsæt farven lidt af gangen til ønsket farve er opnået.

Klip to fryseposer op og rul låget ud mellem de to plastiklag. Det gør det meget lettere. Fjern det øverste lag når du skal lægge låg på kagen, vend marcipansiden mod kagen og træk forsigtigt det andet lag af når låget har ramt kagen. Så kan det marcipanlåget foldes omkring.

Placer en bund på et fad. Smør blåbær på og derefter et lag creme som forsigtigt bredes ud.

Dernæst endnu en bunde med blåbær og creme. Kom nu et lag flødeskum på. Det skal rundes så det fylder lidt på toppen som et lille bjerg.Kom den øverste buede lagkagebund ovenpå. kagen har nu en flot høj bue på toppen. Smør resten af kagecremen ovenpå, stadig med lidt ekstra fylde/bue på toppen. Smør også siderne af kagen.

Kom marcipanlåget over ( se beskrivelse længere oppe) og klem det stille og roligt om kagen. Skær den overskydende marcipanmasse af.

Farv en lille smule marcipan med grøn farve til blade marcipan ud og skær små blade, lav mønster med en kniv på bladet.

Farv marcipan rød og rul ud. Stik ca.10 små runde cirkler ud med et lille snapseglas. Rul den ene løst sammen som rosens midte og fold derefter de runde cirkler udenpå i lag. så du får en rose.

Rul den lidt rundt i bunden, så stilken får en slags "stilk" og alle blade holdes sammen. Skær den af lige under rosen så den får en flad bund.

Fugt bladene lidt på undersiden med koldt vand og "klister dem på". Gør det sammen med rosen og lim den på i midten.

Kongekrone laves på samme måde som Låget blot med gul farve og ca. 150 g. Marcipan.
Rulles ud til en lang strimmel, skær kanter lige og lav kongekronetakker. Sættes rundt om kagen.

 

Lad gerne kagen stå på køl nogle timer inden servering

Ingen kommentarer:

Send en kommentar