mandag den 12. august 2019

Ovnbagte søde kartofler med fyld.

Foto: Sara B. Hansen
I dag stod den på disse lækre vegetariske søde kartofler, som ud over at smage godt, også er flotte at se på.
Jeg har efterhånden prøvet at lave disse flere gange og synes at mange opskrifter er lidt for tidsoptimistiske. Efter min mening, skal kartoflerne være bløde og cremede og ikke hårde i det. Derfor koger jeg dem næsten møre inden de bages.

Hvis det som her er KÆMPE søde kartofler beregner jeg en halv pr. person og ellers 1 hel hvis mere almindelige i størrelsen.

Tip: hvis der er nogen i familien, der bare ikke kan undvære kød, så er det nemt lige at toppe med lidt spørdstegte bacontern :-)


Ingredienser 4 personer.

2 store søde kartofler el. 4 lidt mindre
100 g.revet ost fx. cheddar/parmesan
250 g. champignon, kvarte
2 rødløg i både
10 coktail el. cherrytomater, skåret i mindre stykker
Olivenolie ( evt. m. chili el. hvidløg)/smør
½ dl. fløde
Oregano
Chiliflager
Salt og peber

Salat:

½ Rød spidskål, fintsnittet
1 håndfuld rucola
2 tsk. olivenolie
1 tsk. æbleeddike
Salt og peber

Topping:
Cremefraice 9%
Purløg
Rød chili i skiver eller snack peberfrugt

Rens skrællen på de søde kartofler med en køkkensvamp og kog dem herefter i saltet vand og med låg i ca. 30-40 min. Mærk efter med en kødnål at de er næsten møre.
Halver ( hvis det er store) eller skær et snit i midten og pres dem åbne hvis hele.Placer dem i et ildfast fad med bagepapir i bunden.

Grav lidt af kartoffelkødet ud af kartoflerne så der bliver plads til lidt mere og blend det med en stavblender sammen med fløde, en lille klat smør, salt og peber samt lidt chiliflager.
Kom dette tilbage i hulrummet og fyld med tomater og revet ost. Drys med oregano.

Foto: Sara B. Hansen

Steg løg og champignon i ca. 10 min ved god varme.Samg til med salt og peber og kom ovenpå kartoflerne. Drys med lidt mere revet ost og sæt kartpflerne i en 200 grader varm ovn. Bag dem i ca. 30 min. til de er lækre og gennembagte.

Foto: Sara B. Hansen

Snit rødkål fint evt. på mandolinjern og vend sammen med rucola, olie, eddike og salt og peber. Fordel på tallerkener og placer dem ovenpå salaten. Top med et par spk. cremefraiche og friskklippet purløg samt lidt chili/peberfrugt.

Foto: Sara B. Hansen

Find også Saras Maduinivers på Facebook.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar