mandag den 15. april 2013

Syndig og lækker Brownie med Bailey.

Foto: Sara B. Clausen.
Sådan en kage her- den er bare ikke sund! lad mig bare slå fast at der ikke er sparet på noget (jo jeg har reduceret smørindholdet fra 200 g. til 175 g. men ellers ikke) Det er sådan en kage som man får til en særlig lejlighed i små lækre og syndige bidder. Sådan en lejlighed er den også bagt til og jeg håber den falder i god jord hos den person jeg har lavet den til. Opskriften stammer forresten fra Amos "Den store julebagebog".

Foto: Sara B. Clausen
Ingredienser:

250 g. hvedemel
200 g. mørk chokolade
50 g. blød nougat
175 g. smør
250 g. muskovado sukker alternativt brun farin
4 æg
½ dl. bailey
1 tsk. kanel
1 tsk. vaniljekorn (urtekram) el. to tsk. Vaniljesukker
2 tsk. bagepulver

Pynt:
100 g, blandende hakkede nødder (fx. valnød, mandel, hassel) og 75 g. mørk chokolade hakket eller hele knapper.

Smelt chokolade, nougat og smør over lav varme i en gryde. lad det køle lidt og hæld bailey i.
Pisk æg og sukker lyst og skummende og vend det med chokolademassen. Bland mel, krydderier og bagepulver og sigt det i dejen, vend dejen sammen med bløde bevægelser.
Kom i en smurt  bradepande/form  på. ca. 22x30 cm. Drys med hakkede nødder og chokolade inden kagen bages i ca. 45.50 min. ved 150 grader (varmluft) og 175 grader i almindelig ovn.
Lad kagen køle og skær den efterfølgende i små firkanter.
Hvis du bruger den som dessert så sever med en kugle god vaniljeis og noget hindbærcoulis. MUMS!

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

12 kommentarer:

Lykke sagde ...

Nej hvor ser den lækker ud Sara :-)

Den bliver jeg nødt til at prøve af på et tidspunkt

Vh Lykke

Sara sagde ...

Tak Lykke, det kan jeg klart anbefale dig at gøre :-)
Kh Sara

A + K = ♥ sagde ...

Uha, den ser ud til at være helt og aldeles skøn til en kop kaffe!

- Anne

Sara sagde ...

Tak Anne- Ja helt sikkert! Kh Sara

Ulrik sagde ...

Nøj hvor lyder den god. Den vil jeg helt sikkert prøve af næste gang jeg laver en brownie. Mange tak for inspiration.
Mvh
Ulrik
http://spisekammer.blogspot.dk/

Sara sagde ...

Velbekomme Ulrik og den er god og evt. kan man skrue en anelse op for baileyen, hvis det mest er til voksne ;-)
Kh Sara

Maria // Husmor-Logik sagde ...

Den ser rigtig lækker ud! Er den på niveau med OMG brownie? KH Maria

Sara sagde ...

Tak Maria- Der må jeg være dig svar skyldig- tror ikke jeg har prøvet den opskrift(link modtages gerne) - men synes i hver fald at denne er mega god:-)
Kh Sara

Anette Andersen sagde ...

Uhm! Elsker brownie. Hvor er det sjovt at vi begge har lavet det indenfor de seneste dage. Min er i raw-udgave :-) Bh Anette

Sara sagde ...

Ja, det er også bare så godt :-) Må lige kigge forbi og se din Raw version- det havde jeg slet ikke set.
Kh Sara

Maria // Husmor-Logik sagde ...

Der er mange udgaver af Oh My God Brownie, jeg bruger denne http://www.matildenspitze.com/2010/10/omg.html

Sara sagde ...

Mange tak, den må da prøves!
Kh Sara

Send en kommentar