Foto: Sara |
Jeg lavede kun halv portion af salaten og der var rigeligt til os. Desuden brugte jeg light produkter- altså cheasy creme fraiche og Hellmann light. Jeg synes det fungerede helt fint.
Foto: Sara |
Det lækre møre og saftige kød smager jo næsten uforskammet godt- man kunne jo blive ved med at sidde at smånippe af det, men lidt disciplin må man jo udvise- så resterne røg i køleskabet og lidt i børnenes madpakker.
Foto: Sara |
Herlighederne blev serveret i nogle gode hjemmebagte burgerboller og dertil også lidt forskellige salatblade, revet gulerod, agurk m.m. MUMS- et skønt måltid.
Opskriften på Pulled pork er den samme som jeg tidligere har posted på bloggen, du kan se den lige her: som man siger "If it ain´t broke dont´t fix it" og jeg synes den fungerer rigtig godt. Dog fik kødet denne gang lov at marinere i 1½ døgn og jeg gav den 8 timer ved 100 grader i stegegryde med låg og ca. to timer ved 110 uden låg for at danne skorpe.(ikke varmluft).
Til bollerne brugte jeg en opskrift fra Amo:
Burgerboller ca. 16 stk.
300 g. Hvedemel
200 g. fuldkornshvedemel
150 g. margarine
50 g. gær
2½ dl Mælk
1 tsk salt
Lun mælken og opløs gæren heri. Kom mel og de øvrige ingredienser i og ælt dejen til den er smidig og glat. lad hæve i ca. 40 min. Slå dejen ned og del i to klumper som hver rulles til en pølse og deles i 8 stykker ialt 16 boller. lad dem efterhæve på en plade med bagepapir i ca. 40 min. og pensl dem derefter med lidt æggehvide og drys med sesamfrø. Bag 10-15 min ved 230 grader (varmluft).
Æble/porresalat:
4-6 personer
4-6 personer
400 g creme fraiche ( jeg brugte 6%)
1½ dl god mayo (light)
1 spsk citronsaft
1 tsk røde chiliflager
salt og friskkværnet peber
2 porrer - renset grundigt og skåret i tynde ringe
3-4 sprøde æbler i små tern.
1½ dl god mayo (light)
1 spsk citronsaft
1 tsk røde chiliflager
salt og friskkværnet peber
2 porrer - renset grundigt og skåret i tynde ringe
3-4 sprøde æbler i små tern.
Dressingen røres sammen af creme fraiche og mayonnaise, og smages til med citronsaft, chili, salt og peber.Porrer og æbler blandes i, og salaten trækker på køl til serveringen.
2 kommentarer:
Her var den jo :-) Dejligt det var en succes med salaten - synes også den er lidt mere frisk end coleslaw, som godt kan have en tendens til at virke for sød.
Den er bare rigtig god- helt sikkert ikke sidste gang at jeg laver den salat- tak for opskriften :-)
Send en kommentar