onsdag den 15. maj 2019

Moules Frites

Foto: Sara B. Hansen.
Hjemmelavede Moules frites er let at lave og smager så skønt. Det er lækkert som gæstemad - men også når du bare har lyst. Blåmuslinger kan man købe i mange supermarkeder og til få penge. Jeg gav 30 kr for et kilo i dag.
De hjemmelavede fritter laves i ovnen og bliver lækre og sprøde.
Fonden fra muslingerne smager helt vildt fantastisk! Så det kan være godt med lidt flute eller en ske til at søbe det sidste op med - du kan også bare bruge et muslingskal (det må jo godt være lidt rustikt når man spiser Moules frites:-)


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:

Muslinger:
1 kilo blåmuslinger
2 gulerødder
2 stængler bladselleri
1 løg
1 fed hvidløg
1 rød chili
smør
1½ dl. Hvidvin (tør)
1 dl. fløde
Salt og peber
1 bundt persille

Ovnbagte Fritter:
1 kilo kartofler, vaskede
olivenolie
Salt
Herb de provence

Tilbehør: Aioli

Foto: Sara B. Hansen.

Start med at skylle og rense muslingerne hvis de har lidt skæg så fjernes det med en kniv. Hvis muslingerne er åbne, så skal du tjekke om den er død. Det gøres ved at klmme nogen gange sammen og så se om den begynder at lukke sig. Hvis ikke skal den kasseres.
Sæt dem på køl til de skal bruges,

Vask kartoflerne og skær dem i fritter af en passende størrelse. Lad dem stå i koldt vand min. 30 min.
Herefter koges den i små 10 min. Vandet hældes fra og de duppes med et rent klæde. Lad dem køle lidt og vend dem så med olivenolie og salt samt lidt herb de provence.
Fordel i et lag på 1 eller 2 plader med bagepapir og bag dem ved 200 grader til gyldne og sprøde.

Rens grøntsagerne og skær dem i små stykker, al la julienne. Svits dem i en god klar smør og efter 5 min hældes muslinger og hvidvin derned. Damp muslingerne, under låg, i 5 min. Ryst gryden ind i mellem. 
Hæld nu fonden fra muslingerne over i en anden gryde og lad muslingerne blive i gryde under låg, så de holder sig varme.

Kog fonden ind ved god varme til ca. halvdelen. Tilsæt 1 dl. fløde og smag til med salt og peber, Hæld muslinger og grøntsager over i en stor skål og hæld den varme fod over. Drys med persille. 

Foto: Sara B. Hansen.

Server med pomfritter og Aioli.

Foto: Sara B. Hansen.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Tip:
Husk en stor skål på bordet til skallerne og en god serviet at tørre fingre i :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar