mandag den 22. oktober 2018

Vegetarisk Ramen.

Foto: Sara B. Hansen


Jeg elsker Ramen og det er en dejlig nem ret selv at lave, hvor man kan få en masse grøntsager i sin mad og bruge hvad man har liggende og bedst kan lide.Hvis dine børn/ unge mennesker, elsker at slubre kopnudler i sig, så bør du næsten prøve at lave denne ret og tilsætte alle de grøntsager de elsker, friske ærter, majs, agurk, gulerod, bønnespirer m.m. Så kan de virkelig smage hvordan kvalitet smager! 
Jeg husker selv tydeligt da mine drenge var små og jeg hentede dem i SFO´en -  bouillonlugten ramte næsen længe før man kunne se sine poder, de stakkels pædagoger lavede ikke andet end at koge vand til nudler hele eftermiddagen :)

Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser:

8 dl. grøntsags fond
1 rødløg, finthakket
4-5 cm. Ingefær fintrevet
3-4 fed hvidløg, knus
2.3 spsk. soya
2 tsk. miso
4 store portobello eller andre svampe fx. shitake, skåret i lange slanke skiver
Friskkværnet peber

1 smilende æg pr. person ( kogetid 7-8 min)

3 gulerødder revet groft
3 stænger bladselleri i tynde skiver
Rød peberfrugt i strimler
Sukkerærter skåret på skrå
Forårsløg

1 pakke nudler, kogt efter anvisning på pakken

Start med at svitse løg, hvidløg og ingefær i lidt olivenolie i en gryde. Efter nogle min. tilsættes grøntsagsfonden og svampene samt soya. Lad småsimre i 30 min. Klargør imens grøntsager, æg og nudler. Tilsæt miso til suppen og smag til med lidt peber- der er ikke behov for salt pga. soya og fond.
Hæld suppen op i varme skåle og kom så en stor bunke nudler i midten. Placer grøntsager og æg omkring og server,

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar