tirsdag den 10. juli 2018

Pide - Tyrkiske pizzaer.

Foto: Sara B. Hansen
De her små fine tyrkiske pizzaer, kan med fordel laves med fyldet fra disse Fyldte auberginer ,da der alligevel vil være fyld tilovers og det passer rigtig godt til Pide. Server med en god salat til og skulle der blive nogen til overs, så er de super i madpakken:-)

Foto: Sara B. Hansen

Tyrkisk Pizza
:


Dej:
ca. 400 g. mel
½ pakke gær
2 spsk. raps eller olievnolie
3 dl. lunken vand
1 tsk. Salt

1 tsk. sukker
1 æg til pensling af kanter

Fyld:
2 løg, hakket
1-2 fed hvidløg, finthakket
3 dl. tomat passato
400 g. hakket oksekød
2 tsk. spidskommen
2 gulerødder, groftrevet
1 spsk. oregano
2 røde chilipebre, hakket
Salt og peber


Desuden skal der bruges 250 g. revet mozzarella eller gouda ost. samt frisk persille til drys.

Foto: Sara B. Hansen



Foto: Sara B. Hansen



Svits løg og hvidløg i lidt olivenolie ca. 4-5 min. Tilsæt det hakkede oksekød og brun det godt. Tilsæt spidskommen, chili, oregano,gulerødder, hakket aubergine, salt og peber samt tomatpassato og lad simre 8 min.

Foto: Sara B. Hansen

Rør gæren ud i vandet. tilsæt salt, sukker og olie og rør melet i lidt af gangen. Dejen skal være smidig og let at arbejde med. Lad den hæve tildækket i en skål smurt med lidt olie og et fugtig klæde over.

Del dejen i 8 klumper, som hver rulles ud til en lille aflang pizza ca. 15 cm lang og 10 cm.bred.

Fordel kødsaucen på midten af dejstykket og kom revet ost ovenpå. Fold dejen lidt indover fyldet og tryk dejen sammen i hver ende, så der dannes en bådagtig form.


Bag i 200 grader varm ovn ca. 15 min.til gyldne og gennembagte.
Drys med friskhakket persille og server med salat til.


Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar