lørdag den 30. september 2017

Tærte med kylling, spinat og tomat.

Foto: Sara B. Hansen.
Forleden havde jeg en rest kylling fra en stor helstegt kylling, derfor lavede jeg denne nemme og lækre tærte. Du kan selvfølgelig også bare svitse noget kyllingbrystfilet på panden og bruge det.
Jeg havde en travl dag og var tæt på at købe en færdig tærtedej - men kom i tanke om, at sidst jeg havde lavet en tærte tog det faktisk kun 3-4 min. at lave dejen og ganske få ingredienser.....jeg vil klart anbefale denne tærtedej opskrift, som kan bruges lige meget hvad fyld du vil lave- er det til søde tærter, så skal der selvfølgelig lidt sukker i og kun et nip salt. Den er SÅ hurtig og nem at have med at gøre.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser en stor tærte (ca. 30 cm):

Tærtedej:
3 dl. hvedemel
1 dl. fuldkornshvedemel (jeg brugte purpur fuldkornshvede, som har en flot dyb farve og god smag)
130 g. smør
½ tsk. salt
ca. ½ dl. koldt vand ( tilsættes lidt af gangen).

Fyld:300 g. kylling en rest fra en hel kyllingsteg eller kyllingbryst svitset på panden.
300 g. spinat, optøet fra frost. 
6 æg
1 dl. cremefraiche 9%
½ dl. vand
90 g. revet emmentaler
salt og peber
1 stor tomat eller 2 små
2 tsk. basilikum



Foto: Sara B. Hansen.

Tænd ovnen på 180%.

Alle ingredienser (minus vand) til fyldet kommes i en foodprocessor og køres, tilsæt vandet lidt af gangen til du har en samlet dej med god konsistens. Den kan nemt rulles ud med det samme (men kan selvfølgelig også laves i god tid og opbevares på køl). Jeg ruller som regel dejen ud med det samme og mellem to stykker bagepapir, da det gør det nemt at overføre den til tærteformen.
Træk det øverste papir af og vend dejen henover tærteformen med "den dejsiden ned af" træk det øverste papir af. Kanten må gerne hænge lidt ud over siden, så holder den formen bedre under forbagning og det ser dejlig og rustikt ud.
Prik bunden med en gaffel og forbag dejen ved 180 grader grader i ca. 8 -10 min. 

Skær kylling i passende stykker og kram væden af spinaten. Skær tomat i både.
Pisk æg, cremefraiche, vand sammen og tilsæt salt og peber samt basilikum. Fordel spinat og kylling på tærtebunden. Kom revet emmentaler over. Hæld æggemassen på og fordel tomatbåde over.

Bag tærten i ca. 20-25 min til gylden og æggemassen er stivnet. Server med en god salat til.
Foto: Sara B. Hansen.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar