søndag den 27. august 2017

Tiramisu.

Foto: Sara B. Hansen.
Denne dejlige italienske dessert udgjorde det festlige punktum på vore italienske familie middag forleden og var som altid en succes. Efter en lille gåtur mellem hovedret og dessert formåede alle at klemme en ekstra portion ned, fordi den smagte så godt.


Ingredienser til 6 personer:

2 past. æggehvider
4 past. æggeblommer
150 g. flormelis
evt. lidt vaniljekorn
400 g. mascarpone
200 g. ladyfingers( en pakke i to lag)
1½ dl. meget stærk kaffe
½ dl marsala eller amaretto
100 g. mørk revet chokolade
Kakaopulver til at strø over

Til pynt: Friske hindbær eller jordbær.

Pisk æggehviderne helt stive i en ren og tør skål med rene og tørre piskeris (vigtigt for at den bliver mest stiv).
I en anden skål piskes æggeblommer med flormelis og evt. lidt vaniljekorn, til den er tykt og cremet. Vend mascarponen i blommerne og pisk den glat. Vend til sidst æggehvidene forsigtigt i.

Dyp hurtigt hver ladyfinger i kaffe med likør og læg dem i et lag i et rektangulært fad.
Kom et godt lag mascarponecreme ovenpå. Drys med revet chokolade. Gentag proceduren til ingredienserne er brugt.afslut med mascarponecreme. Drys med lidt revet chokolade ovenpå og sigt mørk kakao over. Lad stå på køl i mindst 3 timer men gerne fra aftenen før. Pynt evt. med hindbær.


Foto: Sara B. Hansen.

Find også Saras madunivers på Facebook.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar