lørdag den 4. marts 2017

Nem Cassata is med marsala, mandler, chokolade og tranebær.

Foto: Sara B. Hansen.
Her får du en super god og nem opskrift på en dessert som er den perfekte afslutning på en god middag.
Den kan laves på 20 min.  Men skal lige have lov at stå 1½ time (portionsanrettet)i fryseren. Hvis du forbereder isen i bedre tid kan du tage den op og stille i køleskabet ca. 30 min. inden servering, så er den cremet og lækker som den skal være.

Jeg er ikke lige selv så vild med kandiserede cocktailbær som man traditionelt ville anvende til denne dessert - men synes at tørrede tranebær eller kirsebær er en god erstatning.

Foto: Sara B Hansen.

Ingredienser 8-10 portioner: (alt efter størrelse på glas)

Ingredienser:

2½ dl. Piskefløde
5 spsk. marsala vin (sweet)
1½ dl. Vaniljecreme
1 stor spsk. flormelis
50 g. hakkede tranebær e.l.
1 dl. mandelspåner, ristet på tør pande.
75 g. mørk hakket chokolade

Til pynt: 
Tranebær, ristede mandler, chokolade.

Pisk Fløde, marsalavin og flormelis stift. Vend vaniljecremen i. Rist mandelsplitter på en tør pande og lade dem køle af. Hak tranebær og chokolade og vend det i flødecremen sammen med mandlerne.
Gem lidt mandler, tranebær og chokolade til at komme på toppen af hvert glas.
Sæt i fryseren i 1½ time inden servering eller hvis de fryses i længere tid, så tag dem ud og sæt i køleskabet ca. 30 min. inden servering. Den skal være cremet i konsistensen.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar