mandag den 28. december 2015

Dessert nøddekurve med mørk chokolade.

Foto: Sara B. Hansen.
Nytårsaften, vil jeg servere disse sprøde nøddekurve med mørk chokolade, fyldt med appelsinsorbet, vaniljeis samt pistacieis og serveret med lidt frisk frugt "on the side" og lidt karamelsauce på toppen.
Derfor har jeg bagt kurvene så de er klar og pakket dem i lufttætte beholdere. Det er ikke lige noget jeg vil stå med på selv dagen. Når først man har teknikken er de nemme nok at lave- men da man skal være over dem hele tiden mens de bages er det en fordel. at klare dem på forhånd. Så skal de blot anrettes på dagen. Du kan bruge fx. hasselnød, mandler eller valnød. Jeg blandende hasselnødder og mandler.

Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser 6-8 stk 
(jeg fik 8 stk ud af portionen).

1½ dl. finthakkede nødder (ca. 100 g)
75 g. smør
50 g. flormelis
1½ spsk. fløde
1 spsk. hvedemel
½ tsk. vaniljekorn (Urtekram)


Foto: Sara B. Hansen.

Hak nødderne fint i en blender. Kom smør i en gryde og lad smelte lidt, inden nødder. flormelis, vanilje, mel og fløde tilsættes. Bring blandingen i kg til det smelter sammen og bliver en grødet masse. tag af varmen. 

Kom bagepapir på to plader. Tegn med blyant 4 cirkler med god afstand og en diameter på ca. 11 cm. Brug fx et låg eller en passer hvis du har sådan en :-)
Vend bagepapiret så blyantsstregen kommer nedad. 

Find glas frem med en diameter på ca. 6-7 cm disse skal bruges som forme til kurven.

Herefter bages én plade af gangen ved 200 grader til kagerne er gyldne ca. 5-6 min.
Tag dem ud og lad køle ca. 1-2 min hvorefter de løsnes fra bageparpieret og placeres henover glasset med undersiden af kagen nedad.
Kagen foldes til en kurv ved at presse den let ind mod glasset. Gør sådan med resten. 
Det skal gå lidt tjep da de bliver sprøde hvis de står for længe. Så må du lige have dem kort ind i varmen igen og forsøge på ny.

Alternativt kan du nøjes med at bage 2 kager af gangen af flere omgange, så er du sikker på at kunne nå at folde dem om glasset mens de er varme:-)

Lad dem køle hel af inden de sprøde kurve løftes af formen (glasset).

Smelt mørk chokolade og pensl det i bunden og lidt op af siden på hver kurv og lad tørre helt, inden du pakker kagerne i lufttætte kagedåser. De kan sagtens holde sig 4-6 dage.

Find mig også på: FACEBOOK.




2 kommentarer:

  1. Sara, skal nødderne blendes til mel, eller er det lidt for fint? Det er vanskeligt at vurdere ud fra billederne.
    De ser 'møj elegantus' ud - det skal nok blive en flot nytårsdessert, 'indmaden' lyder også meget dejlig!
    Godt nyt år til jer alle!
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Elsebeth, nej ikke helt så fint som nøddemel, men finthakket :-) Tak skal du have, håber også det bliver godt. Rigtig godt nytår til dig også.
      Kh Sara

      Slet