fredag den 2. oktober 2015

Snickerstærte med karamel og peanuts.

Foto: Sara B. Hansen.
Her er kagen for dig der elsker snickerschokolade - for det er lige hvad den smager af, lækker cremet karamel, salte peanuts og mælkechokolade på en kiksebund - den skal end ikke bages så alt i alt meget nemt!
Ingredienserne her rækker til en pænt stor kage i hver fald 10 personer- den er kalorietung, så man spiser ikke lige 3 stykker af den! Men den smager utrolig godt og endnu bedre faktisk når den har fået lov at sætte sig lidt, dagen derpå.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 10 personer:

Bund:
200 g. Digestive 
50 g. smør

Fyld:
1 dåse kondenseret mælk  (Tørsleff)
1 dåse kondenseret mælk med chokolade (Tørsleff)
1 nip havsalt
75 g. saltede peanuts, hakket groft

Overtræk:
200 g. mælkechokolade
1 dl. fløde

Pynt:
ca. 50 g hakkede peanuts til pynt og evt. et drys flagesalt

Foto: Sara B. Hansen.

Blend digestivekiksene til en helt findelt rasp, vend med smeltet smør og kom kiksemassen i en tærteform- rund eller firkantet- jeg foretrækker selv en med løs bund.  Mas kiksemassen godt sammen også op af kanterne og sæt tærtefoemen på køl en times tid.

Rør de to dåser karameliseret mælk op med et lille nip salt i hver sin skål til en cremet blank masse. den er lidt stiv når den kommer ud af dåsen. fordel herefter først karamelmassen i den nu faste kiksebund, brug en dejskraber og lette bevægelser. drys hakkede peanuts over og fordel derefter den kondenserede mælk med chokolade  henover. Sæt på køl.

Hak mælkechokoladen og kom i en skål. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den over den hakkede chokolade, rør den glat og blank. Fordel chokoladeganachen over kagen, drys med peanuts og evt en smule flagesalt og sæt på køl mindst 3 timer og gerne til næste dag.
Server i små fine stykker.

Foto: Sara B. Hansen.

Find mig også på  FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar