torsdag den 24. september 2015

Laksecarpaccio med dressing af soja og ingefær, tomat og friske urter.

Foto: Sara B. Hansen.
Denne lækre forret er nem at lave og smager rigtig godt. Den kan sagtens forberedes nogle timer i forvejen og opbevares på køl indtil servering. Server evt. med lidt lækkert brød til. Jeg anrettede det på et fad da det fylder mindre i køleskabet - men man kan selvfølgelig også vælge at portionsanrette.


Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser 6 personer.

Ca. 600 g. flotte lakseskiver (røget)
1 bakke spæde spinatblade
3 tomater i tern
1 dl. friske hakkede urter ( basilikum, purløg,dild eller persille)
lidt kaviar til pynt (kan udelades)

Dressing:
1½ spsk. fintrevet ingefær
1 dl. soja
½ dl. olivenolie
1 spsk. citronsaft
Peber, et par kværn

Tilbehør: Citronbåde, brød.

Pisk dressingen sammen i en skål.

Skyl salaten godt og slyng den fri for vand. Placer på et fad. Ovenpå lægges laksen i lidt mindre skiver, Kom de hakkede friske tomater ovenpå og drys med de hakkede urter og fordel ca. 4-6 spsk. dressing ovenpå (resten serveres ved bordet i en skål hvis nogen ønsker mere på). Pynt evt. med lidt kaviar i små skefulde. Læg citronbåde omkring. Dæk med film og sæt på køl indtil servering.

Server med lækkert brød/smør til.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar