torsdag den 6. august 2015

Salat med druer og rosen peber,

Foto: Sara B. Hansen.
Denne salat er bare så enkel og skøn at du bestemt ikke skal snydes for den! Vi  fik den til en gang møre nyretapper forleden men den vil gøre sig rigtig godt til mange vildtretter som f.eks et alternativ til waldorfsalaten. Eller til et lækkert andebryst måske?
Opskriften er fra bogen "Salater" fra The Food Club. Jeg tilsætter også nogle gange bladselleri i tynde skiver og hakkede valnødder.

Opskrift 4 personer:

400 g. grønne druer i halve ( nemmest med kernefri)
2 skalotteløg finthakket
1 god dusk bredbladet persille (hakket)
2 tsk. rosen peberkorn, knust i morter

Dressing:
1 spsk. olivenolie evt. citronolivenolie
1 tsk. æbleedikke
salt

En alternativ dressing som også smager skønt der til er den klassiske mormordressing:

1 dl piskefløde
saften fra ½ citron

ca. 1 spsk. sukker
salt og friskkværnet peber


Halver druerne og fjern evt. kerner, hak skalotteløgene fint og hak persillen. Vend det sammen. Tilsæt knus rosen peber. Rør dressingen sammen og hæld over lige inden servering,

Husk at du også finder mig på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar