tirsdag den 21. april 2015

Græsk farsbrød med soltørret tomat og feta serveret med dild tzatziki, bådkartofler og stangbønner.

Foto: Sara B. Hansen
Så er jeg tilbage med en lille opskrift :-) jeg ved jeg har været lidt stille, men jeg havde lige en søn og en bonusdatter der skulle konfirmeres i weekenden og sammen med mit arbejde, har det lige taget fokus lidt fra bloggen. 
Her til aften serverede jeg denne middag for familien og det smagte super. De lækre friske stangbønner fandt jeg i Lidl - de smager bare så godt, kogt så de har lidt bid. 

Foto: Sara B. Hansen


Opskrift til 4 personer:

Fars:
½ dl. rasp
1½ dl. mælk
1 stort løg, revet
1 fed hvidløg
500 g hakket lamme- eller oksekød
1 æg
1½ tsk salt og lidt friskkværnet peber
3 kviste frisk rosmarin, hakket
150 g. feta, smuldret fint
4 spk. hakket soltørret tomat
Evt. lidt revet økologisk citronskal



Tilbehør:
1 kilo kartofler, skåret i både og vendt med salt og olivenolie
500 g. letkogte stangbønner (6 min. i saltet vand). Skylles straks med koldt vand bagefter.

Dildszatziki:

2½ dl. græsk youghurt
1 spsk citronsaft
1 dl frisk hakket dild
1 fed hvidløg
Salt og peber
½ groft revet agurk

Foto: Sara B. Hansen

Sådan gør du:
Bland rasp og mælk, og lad blandingen trække i lidt. Riv løget og hvidløg. Kom alle ingredienser i raspblandingen, og ælt det hele godt sammen. Lad gerne farsen hvile lidt på køl. Smør et ildfast fad og form farsen til et farsbrød. Sæt i en 200 grader(varmluft) varm ovn i ca. 45 min. Undervejs dryppes med lidt af stegesaften.

Dildtzatziki:
Alle ingredienser til blandes og trækker lidt på køl indtil servering.

Kartofler (med skræl hvis den er pæn) skæres i både og vendes med salt og olie og bredes ud på en plade med bagepapir. Steges i ovnen sammen med farsbrødet.

Bønnerne skylles, snittes og koges ca. 6 min. i letsaltet vand. Overhældes med koldt vand.

Husk at du også kan finde mig på FACEBOOK

Foto: Sara B. Hansen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar