torsdag den 2. april 2015

Bønnesalat med grillede peberfrugter, mynte og hasselnødder.

Foto: Sara B. Hansen.
En lækker frisk salat som  for eksempel gør sig glimrende, som tilbehør til lammekøllen. Vi nød den sammen med sprøde bådkartofler. en mør og lækker lammekølle og sovs, til min mors fødselsdag i går. Det er bare hyggelig og smagfuld påskemad! Synes salaten får en super flot farvesammensætning. Jeg havde et glas med grillede, marinerede peberfrugter, som jeg skar i stykker. Men man kan selvfølgelig også grille dem selv :-)


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:

500 g. friske bønner, nippede i enderne.
60 g. hasselnødder skåret i skiver
1 glas grillede og marinerede peberfrugter, strimler
3 spsk. friskhakket mynte
3 spsk. friskhakket persille
1 fed hvidløg, hakket fint
2 spsk. citronolivenolie
Saften af 1 øko. citron samt lidt af skrællen revet fint
1 knivspids cayennepeber
et godt drys flagesalt


Foto: Sara B. Hansen.

Kog bønnerne i saltet vand ca. 5-6 min. de skal stadig have lidt bid. Overhæld dem straks med koldt vand i et dørslag. Skær dem evt. i halve hvis de er meget lange.
Bland olie, peberfrugter, hvidløg, krydderier og urter sammen med citronsaften og hasselnødderne i en skål. Vend med de friskkogte bønner. lad gerne salaten mariner lidt på køl indtil servering. det gør den kun mere lækker.

Husk at du også finder mig på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.
Og som prikken over iét kan maden indtages i vores dejlige udestue- glæder mig sådan over at kunne opholde mig der i denne del af året :-) 

Foto: Sara B. Hansen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar