tirsdag den 27. januar 2015

Lækre saftige gulerodsmuffins.

Foto: Sara B. Hansen.
Hvis du følger lidt med på mit madunivers, så har du nok opdaget at jeg er ret glad for at bage kager- men også ret glad for at spise sundt - det kan godt være svært at kombinere :-) men nogle gange så er det ret tæt på at lykkes.
Disse muffins er for eksempel sødet med kokossukker, dadler og banan og glutenfri da de er bagt med mandelmel, rismel og kokos........og det allerbedste er at de smager så MEGA godt. Håber du får lyst til at prøve.


Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser 12 muffins.

80 g. kokosolie, blød
100 g. kokossukker
8 dadler bløde og uden sten
½ dl kogende vand.
150 g. mandler med skal, blendet fint
60 g. rismel
50 g. kokosmel
2 tsk, kanel
1 tsk. vaniljekorn
½ tsk. allehånde
1 lille tsk. stødt ingefær
2 store tsk. bagepulver
2 modne bananer, moset godt med en gaffel
2 store æg
3 mellemstore gulerødder, revet fint ( ca. 200 g,)

Hæld det kogende vand over dadlerne og lad dem stå  20 min. Pisk blød kokosolie med krydderier og sukker, tilsæt de to æg og bananmos og pisk videre til det er godt blandet. Tilsæt kokosmel,rismel, bagepulver sammen med de fintrevne gulerødder og rør dejen sammen. Purer dadlerne med fx. en stavblender og vend derefter dadel puréen i dejen.
Fyld i en  metal muffinform, der enten er smurt godt eller som jeg foretrækker det foret med papir muffin forme. Der bliver ca, 12.
Bag i en forvarmet ovn ca. 25 min ved 180 grader- varmluft. Mærk efter med en lille kødnål at de har fået nok. Lad køle lidt på rist inden servering.

Find mig også på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar