onsdag den 23. juli 2014

Mørke valnøddeboller.

Foto: Sara B. Clausen.
Der bliver bagt på livet løs i det " lille hjem" hvor der er mange munde at mætte. Vi morgenmadshygger dagligt på terrassen i skønt solskinsvejr, hvor er det skønt med ferie!. Så her til aften har jeg bagt disse lækre mørke valnøddeboller med maltmel og tidligere i dag rugbrød med kartoffel og gulerod. Så holder det vel en dags tid eller to.

Ingredienser 20 boller:

30 g. gær
7 dl vand, håndvarm
2 dl skyr
2 spsk. maltsirup
1½ tsk. fint salt
15 g. maltmel
200 g. fuldkornshvedemel
ca. 700 g. hvedemel
150 g. grofthakkede valnødder

Rør gæren ud i vandet, tilsæt skyr, maltsirup, salt og maltmel sam fuldkornsmelet og rør godt igennem. Tilsæt de hakkede valnødder og ælt hvedemelet i lidt af gangen til passende konsistens. Lidt klistret men til at arbejde med med melede hænder.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i ca. 1 time. Form boller og lad dem efterhæve i 40 min. Pensles med vand, drysses evt. med lidt mel og snittes.
Bages 15-20 min. ved 200 grader.

Find mig også på FACEBOOK.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar