søndag den 13. juli 2014

Italiensk Landbrød (Pan Pugliese)

Foto: Sara B. Clausen.
Et lækkert Italiensk brød bagt med resterne af den biga (italiensk type fordej) jeg lavede forleden da jeg bagte Pane Nero og som giver brødet noget mere smag og karakter end hvis det var lavet på kun gær(jeg havde opbevaret den på køl). Der er dej til et stort eller alternativt to små, hvilket jeg har valgt da jeg vil komme det ene i fryseren.

Ingredienser:

150 g. Biga ( se opskrift på Pane Nero)
20 g. gær
4 dl. lunken vand
2 spsk. olivenolie
2 tsk. salt
2 tsk. maltsirup (kan udelades men giver god smag)
250 g. fuldkorns durummel
500 g. hvedemel (gerne Italiensk tipo 00)

Kom bigaen i en skål og smuldr gæren over. Tilsæt halvdelen af den lunkne vand og ælt/rør biga, gær og avnd til en nogenlunde jævn masse. Tilsæt resten af vandet salt, olivenolie, maltsirup samt durummel og rør god sammen, tilsæt hvedemel og ælt dejen godt.
Lad hæve lunt dækket med et vådt klæde i mindst 1 time og gerne 1½ time. Form til et stort eller to små brød og placer på en bageplade med papir. Lad efterhæve i 1 time. Pensles med vand, ridses og bages 20-25 min ved 200 grader (varmluft) til de er gennembagt og har en sprød skorpe.
Lad køle på rist før de skæres.

Find mig også på: Facebook.


Foto: Sara B. Clausen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar