tirsdag den 22. juli 2014

"Farmors sommerkylling".

Foto: Sara B. Clausen.
Ind i mellem deler mine søde "læsere" også opskrifter med mig og denne dejlige opskrift på marineret kylling har jeg fået af Mette. Mange tak :-) Den er gået i arv i hendes familie og det kan jeg godt forstå, for den smager rigtig dejligt. Du kan variere lidt ved fx. at tilsætte lidt hvidløg eller andre urter. Den skal marinere et døgn, så det skal lige planlægges. Find en god stor kylling og parter den.

Ingredienser 6 personer:

1 kylling 1800 g.
1 dl. olivenolie
1 dl. citronsaft
1 dl soya
1 tsk timian
1 tsk basilikum
1 tsk Merian eller Oregano
Salt og peber
Revet skal af 2 citroner (øko. naturligvis)


Foto: Sara B. Clausen.

Olie og krydderier piskes omhyggeligt sammen til en tyk marinade og hældes over kyllingstykkerne i et ildfast fad. Dæk med film. Vend dem evt. et par gange undervejs og lad dem ellers hygge sig på køl i et døgns tid ( perfekt hvis du skal have gæster).
Varm ovnen op til 250 grader og steg kyllingen i ca. 20 min. skru derefter ned på 160 grader og steg i yderligere 45 min. Dryppes undervejs jævnligt.
Server med det tilbehør du har lyst til- en god salat, nye kartofler.

Find mig også på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Clausen.
Jeg var tæt på at glemme at tage et billede fordi det smagte så godt ;-) Derfor er der allerede taget en bid......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar