onsdag den 11. juni 2014

Rugbrøds snackboller med chokolade og abrikos.


Foto: Sara B. Clausen.
Forleden havde min søde kollega de SKØNNESTE  rugbrødsboller med fra Lagkagehuset- jeg var helt solgt - at jeg "kun" spiste 1½ stk. skyldes udelukkende at andre så på- ellers ville jeg nok have følt mig fristet til mindst 3 i løbet af dagen :-) 
Nu er jeg jo en simpel "provinstøs"- der ikke sådan kan frekventere lagkagehuset i tide og utide og som I ved; "Nød lærer nøgen kvinde at spinde"- så det her er mit bud på nogle skønne hjemmelavede af slagsen.
Leg lidt med indholdet af tørret frugt og kerner- tørrede tranebær, melon, rosiner, jordbær og solsikkekerner, græskarkerner, sesam m.m. kan man sagtens bruge også. De smager næsten bedre end mange kager og er jo klart en del sundere.


Foto: Sara B. Clausen.
Ingredienser 25 stk.

200 g. rugkerner
3 dl. kogende vand
4 dl. kærnemælk
3 spsk. honning
15 g. salt
30 g. gær
100 g. hørfrø
80 g. solsikkekerner
100 g. abrikoser tørrede gerne øko., skårt i tern.
200 g. grofthakket mørk chokolade over min 70 % gerne 80%
4 spsk. fedtfattig kakao Urtekram
200 g. rugmel
250 g hvedemel

Til drys:
Rulles i 175 g. grofthakkede hasselnødder

Foto: Sara B. Clausen.


Hæld de 3 dl. kogende vand over rugkernerne og lad dem trække i mindst 30 min. og gerne længere. Bland Rugmel hvedemel, salt, kakao, solsikkekerner og hørfrø sammen. Hak abrikoser og chokolade og vend dem i. Rør gæren ud i en lille smule lunkent vand og bland med kærnemælk. Rør honning i og bland kærnemælksblandingen med rugkerner der har stået i blød. Vend dernæst godt sammen med de tørre ingredienser.Dejen skal være klistret og ret fast. Lad hæve en time.
Smør nogle muffinsforme og form små boller/klumper af dejen med let fugtige hænder og en spiseske- de behøves ikke at være sirligt runde. Vend dem godt i de hakkede hasselnødder og kom dem i de smurte forme.Lad hæve 45 min.
Bages herefter i ca. 30 min. ved 200 grader. Lad køle af på rist.
Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på:FACEBOOK



2 kommentarer:

Ags sagde ...

Tak den opskrift vil jeg prøve en af dagene. Bor næsten ved siden af Lagkagehuset, men har ikke lige økonomien til at komme der for ofte

Sara sagde ...

Velbekomme- de har i hver fald været en succes herhjemme :-) Jeg håber også det vil være sådan hos jer. Ikke et ondt ord om lagkagehuset fra mig, det jeg har smagt derfra har været godt- men som du også siger, så er prisen bare også lige høj nok :-)

Send en kommentar