onsdag den 31. juli 2013

Mexicansk torsk med chunky guacamole.

Foto: Sara B. Clausen.
Lækker aftensmad med torskefilet i en sprød og krydret majspanering og en dejlig chunky guacamole (jeg synes godt den må være lidt grov) det er dejlig aftensmad! Måske er der ikke så meget mexicansk over tilbehøret - salat og nye kartofler men derfor var det nu godt alligevel.
Kender du det med at vælge de forkerte avokadoer? Enten for hårde eller for modne og brune ( det er vildt irreterende) forleden så jeg et råd på FB som jeg lige giver videre til jer- det ser ind til videre lovende ud!


Foto: Sara B. Clausen.

2 personer
2 flotte torskefileter 300 g. (mine var fra frost- men frisk er selvf. endnu bedre)
1 æg
½ dl. mælk
salt og peber
½ tsk. chilipulver
1½ dl. groft majsmel

Guacamole:
2 modne avokadoer
4 finthakkede små san Marzano tomater
2 spsk. finthakket løg (gerne rødløg)
1 spsk. finthakket koriander (kan udelades)
1 fed hvidløg, knust
1 spsk. citronsaft eller limesaft

Tilbehør: fx. nye kartofler og salat


Foto: Sara B. Clausen.


Foto: Sara B. Clausen.
Mos avokadoen groft med en gaffel og hak løg og tomater fint. Bland alle ingredienser til guacamolen og smag til med salt, peber og citron/lime saft. Lad den gerne trække lidt.

Pisk æg og mælk sammen i en skål og vend majsmel og krydderier sammen på en flad tallerken. Vend fisken først i æg og så i majsmel. Lad dem gerne ligge og "tørre" lidt så paneringen sidder godt fast. Steges ca. 3 min på hver side i en blanding af olie og smør.

Og så til tippet med avokadoerne, se på billedet herunder hvordan du skal tjekke det, det kræver selvfølgelig at du køber dem løse men ind til videre har den været god nok med de 4 jeg har teste som vist!




Du får også lige et rigtig husmor tip mere med på falderebet også: kom en lille smørklat ned til dine nye kartofler nå du koger dem- så slipper du for at vandet koger over og skal ikke lette på låget m.m.

Find mig også på facebook- lige her: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

tirsdag den 30. juli 2013

Rocky Road Bars.

Foto: Sara B. Clausen.
Forleden faldt jeg lidt tilfældigt over denne opskrift på Politikens hjemmeside og den var sådan en jeg bare måtte prøve! Jeg behøves vel ikke at sige, at det ikke ligefrem er noget du finder på sundhedsguruens top fem eller i kategorien
PALÆO kost? - jeg elsker selv sund mad og tænker meget over det- men ind i mellem, så skal der være plads til noget lækkert og syndigt og har du lyst til det- så tror jeg ikke opskriften her vil skuffe dig ;-)

Som de skriver på Politiken: I USA er Rocky road en kendt og populær is-smag, hvis navn refererer til de store ujævne stykker af marshmallow, nødder og chokolade- den vidunderlige rustikke og smagsrige "Rocky road bar" er et velllyket spin over den berømte is. Snasket men på den absolut lækreste måde;-)

Foto: Sara B. Clausen.

Jeg brugte mørk muscovado da det var hvad jeg havde og det fungerede fint- da der nævnes vanilje men ikke angivelse af hvor meget, valgte jeg 1 tsk. tørrede vaniljekorn (Urtekram)- jeg brugte en anelse mindre af både marshmallows, chokolade og nødder og synes der var rigeligt til toppingen alligevel.

Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser til 12 bars:

Kage:
115 g. usaltet smør (saltet kan altså også bruges)
60 g. usødet kakaopulver
200 g. muscovadosukker
1 stort æg, let pisket sammen
60 g. hvedemel
1,25 dl mælk
1 tsk. vaniljekorn

Topping:
80 g. mini marshmallows eller store klippet i stykker
110 g. grofthakket valnødder
175 g. mørk chokolade chips (eller alm. plade mørk chokolade hakket groft)

Smør en form på ca. 20 x 20 cm eller brug bagepapir. var ovnen op til 175 grader. Pisk smør og kakaopulver sammen i en gryde over svag varme til det er smeltet og jævnt. tag af varmen og pisk muscovadosukker, æg, vanilje mælk og mel i så det bliver en jævn dej.
Hæld dejen i formen og bag 20-25 min til dejen ikke hænger ved når du prikker i kagen med en tandstik eller kødnål.
Kom en blanding af nødder, chokolade og marshmallows over kagen og sæt atter i ovnen til  marshmallowstykkerne bliver gyldne i kanterne. Ca. 4-6 min.
Tag kagen ud og lad køle i ca. 1 time på rist. Sættes herefter på køl, hvor toppingen hærder også ca. 1 time. herefter skæres den ud i ca. 12 barer. Mums- siger jeg bare!!

Foto: Sara B. Clausen.


Find mig også på Facebook lige HER : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

fredag den 26. juli 2013

Foccacia med rosmarin og timian.

Foto: Sara B. Clausen.
Same same but different.....bragte forleden næsten samme brød men med lidt anden topping. I dette er der så en blanding af hvedemel, durummel og fuldkornshvedemel og på toppen rosmarin og timian samt citronflagesalt- Det er er skøøøøønt brød -som dufter fantastisk mens det bages! Spis det som tilbehør eller som nem fredagsmad dyppet i lidt pesto og med lidt lækkert pålæg eller oste til og et køligt glas hvidvin- uhmmmm!

Foto: Sara B. Clausen.


Opskrift et stort brød:

25 g. gær
4 dl. lunken vand
½ dl. olivenolie
1½ tsk salt
1 tsk sukker
200 g. Durum mel
100 g. fuldkornshvedemel
200 g. hvedemel
4 kviste frisk rosmarin
4 kviste frisk timian
1 spsk. citronflagesalt
2 spsk. olivenolie - til skålen

Smuldr gøren i en stor skål og rør den ud i det lunkne vand. tilsæt herefter olie, salt og sukker og rør det sammen- kom derefter durummelet og fuldkornshvedemel i og rør det glat. Lad stå i en halv time til det begynder at boble lidt. Tilsæt hvedemel og ælt dejen godt til den ikke klistrer længere.
Kom i en skål med 2 spsk. olivenolie og vend dejen rundt, så den bliver fedtet godt ind.
Lad hæve i to timer.  Vend herefter dejen ud på en plade med bagepapir og glat den ud til en cirkelform. Drys de friske urter over og tryk det ned med fingrene.Drys med flagesalt og stænk med lidt olie.
Bages i en forvarmet ovn til 190 grader i ca, 25 min. på nederste rille til det begynder at blive gyldent.

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Kylling og champignon i rød pesto sauce med tagliatelle.

Sara B.Clausen.
Lækker og velsmagende pastaret med kylling, soltørret tomat og rød pesto i en dejlig smagfuld og cremet sauce. Hurtig og god mad. 

4 pers.
Ingredienser:
250 g. champignon i halve
300 g. kyllinginderfilet
1 løg skåret i både
Et fed hvidløg (solo), knust
6 soltørrede tomater skåret strimler
250 ml. cremefine 7%
1 dl vand
1 spk. flydende hønsefond
Salt og friskkværnet peber
1 spsk. tørret basilikum
4 tsk. rød pesto


Tilbehør: Frisk eller tørret tagliatelle eller fettucine kogt efter anvisning på pakken. Friskrevet parmesanost og evt. salat.

Rens champignon og skær i halve. Skære løget i tynde både. Skær kylling i mindre tern. Steg champignon i lidt olivenolie, når de begynder at tage farve og evt. vand er fordampet, tilsættes løg og svitses med nogle min. inden også kyllingen og den soltørrede tomat kommes ved. Steg i 4 min. tilsæt cremefine, vand, rød pesto,hvidløg, bouillon og krydderier. Lad saucen simre ca. 10 min. så den tykner lidt. Kog pastaen efter anvisning og server med saucen ovenpå - eller bland det sammen alt efter hvad du foretrækker.

Find mig også på FACEBOOK :-)


torsdag den 25. juli 2013

Virkelig skøn Brownieopskrift!

Foto: Sara B. Clausen.
Jeg var da lige ved helt at glemme at få denne Brownie på bloggen og det er en stor fejl- for den blev bare helt perfekt! Jeg synes ofte at opskrifter jeg har prøvet, ikke bliver helt den rigtige konsistens- det skal jo være den der lette men samtidig lidt bløde/fugtige og smeltende konsistens og endelig ikke tør.
Den her opskrift, som stammer fra bogen "Fair Food" (lækker bog!)er virkelig god. Du kan sagtens lave mandelmelet selv, ved at skolde og smutte dem og lade dem tørre nogle timer, male på blender og så igen lade tørre nogle timer. Tøringsprocessen kan springes over- men jeg synes det fungerer bedst at gøre det.

Foto: Sara B. Clausen.

Ingredienser:
270 g. valnødder
250 g. mørk chokolade
215 g. usaltet smør
4 æg
230 g. rørsukker
80 g. hvedemel
80 g. mandelmel
1 tsk. natron

Foto: Sara B. Clausen.

Beklæd en brownieform med bagepapir. Hak valnødder groft. Smelt den hakkede chokolade sammen med smør i en gryde på lav varme, den skal kun lige være smeltet.
Pisk æg, mandelmel og sukker sammen i en anden skål og tilsæt den smeltede chokolade. Sigt hvedemel og natron ned i en anden skål og derefter sigets den igen ned i chokoladeblandingen. Tilsæt valnødder og vend det hele godt sammen med en dejskraber. Hæld dejen i brownieformen og bag midt i ovnen i 20-25 min. ved 180 grader. Tag kagen ud og lad den køle i formen inden den skæres i mindre stykker og serveres sammen med fx. en klar is og lidt hindbærcoulis (200 g. hindbær og saften af en appelsin 
80 g, sukker eller flormelis, moses sammen med gaffel).

Find mig også på facebook:https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

onsdag den 24. juli 2013

Torsk og pesto i baconsvøb serveret med citronkartofler og salat.

Foto: Sara B. Clausen.
Jeg havde to fine torske fileter i fryseren, som skulle bruges og det blev til denne lækre ret. Kartoflerne er også skønne, brug en god olivenolie med citron eller lav din egen, ved at tilsætte revet citronskal fra en lille øko. citron til ca. 1 dl. olie. Man kan også knuse lidt hvidløg i- hvis man er til det. Fisken blev perfekt- dejlig sommermad.

Foto: Sara B. Clausen.

2 personer:

Fisken:
2 troskefileter (ca. 300 g.)
2 spsk. grøn pesto
1 pakke bacon
Salt og peber

Kartofler:
500 g. små nye kartofler i halve
1 bakke San marzano tomater (el. cherry.)
½ dl. god olivenolie med citron
Salt( jeg brugte citron flagesalt) og peber
5 kviste frisk rosmarin.

Salat:
1 bakke spæde salatblade, skyllet og slynget fri for vand
1/4 agurk små tern
½ Galiamelon i kugler
½ stykke Beyaz Peynir fra Taverna i mindre stykker.
Dressing:
5 spk. olivenolie
2 spsk. hvidvinseddike
½ tsk. hvidløgspulver
1 spsk grøn dressing mix (Urtekram)
1 spsk. honning
Salt og peber

Foto: Sara B. Clausen.
Krydder fisken med salt og peber. Læg ca. 4 skiver bacon i forlængelse af hinanden på et skærebræt, kom en spsk. pesto midt på og placer fisken ovenpå igen. Fold bacon sammen henover fisken og placer med samlingen nedad. Steg ca. 4 min på hver side i smør eller olie til gylden men endelig ikke overstegt.

Kartoflerne vaskes og skæres og vendes med citronolivenolie, salt og peber samt de halve tomater. Sættes midt i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min til gyldne.

Salaten vendens sammen og dressingen røres og hældes over.

Find mig også på facebook:https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B. Clausen.

tirsdag den 23. juli 2013

Pitabrød med mini oksedeller.

Foto: Sara B. Clausen.
Disse små fine frikadeller smager virkelig godt og kunsten er at lave dem så små som muligt.....vi er ude i en lille teskefuld der rulles til lækre små krydrede kugler og steges så de får en god sprød overflade. Vi fik dem med salat og dressing i fuldkorns pitabrød.
Har du rester fungerer de også super sammen med karrykrydrede nudler og grøntsager stegt i sesamolie eller smid dem i en tomatsauce og server til pastaen....næste gang laver jeg dobbelt portion og smider nogle poser i fryseren til dage med hurtig og let mad!

Foto: Sara B. Clausen.

Mini oksefrikadeller:

1000 g. magert hakket oksekød
1 æg
½ dl. vand
1 fed hvidløg
2 spk. Cajunkrydderi (købt i Torvehallerne)
2-3 fintrevne kartofler
Salt og friskkværnet peber
4 spsk. rasp eller havregryn.

God solsikkeolie til stegning (bunden af panden skal være dækket).

Tilbehør: salat, agurk, tomat, avokado, rødløg, gulerod og pitabrød (to pr. person) samt 2 dl. cremefraiche 5% rørt med 1 spk. rød dressing krydderi fra Urtekram.

Vend alle ingredienser til farsen god sammen- brug gerne en el-mikser med kødkroge. Form små bitte frikadeller og steg dem i en god solsikkeolie til de er gyldne men ikke overstegt. Kom ikke for mange på panden af gangen da de skal steges ikke koges i væsken derfra ;-) Ryst panden godt med jævne mellemrum. Tag gerne op med en lille hulske så olien drypper fra.

Om nødvendigt kan de lunes i ovnen inden servering og fyldes så i pitabrød du kan bruge denne opskrift på: Pitabrød  eller købte og servere sammen med de grøntsager man har lyst til og dressing.

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på Facebook lige her: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

søndag den 21. juli 2013

Spyd med svinefilet og store tigerejer, 2 FANTASTISKE dressinger og lækre bagte kartofler med halve hvidløg.

Foto: Sara B. Clausen.
Den her opskrift har jeg glædet mig til at dele med jer- det var et super lækkert måltid som i weekenden blev indtaget i godt selskab med sommersol over græsplænen. Alt smagte lækkert men tomat mayonnaisen må fremhæves som helt vildt lækker- den var god både til svinespyddene  og rejerne og også god at dyppe kartoflerne i - kan slet ikke anbefales nok!


Foto: Sara B. Clausen.


Vi var 10  personer så de kan være nødvendigt at halvere opskriften:

Rejespyd:
700 g. store sorte tigerejer- skallen pillet af på nær halefinne.
2 spsk. hakket koriander
2 spsk. sambal olek
saft af en citron
2 fed hvidløg, knust
1 dl. olivenolie
salt og peber

Svinefilet på spyd:
4 svinefileter á ca. 500-600 g.
3 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
2 tsk. knust allehånde
3 tsk. grovkornet peber
1 spsk. paprika, sød

Kartofler med hvidløg:
2 kg. små nye kartofler, halveret
4 hele fed hvidløg halveret
2 spsk. flagesalt
Friskkværnet peber
3 spsk. olivenolie.


Foto: Sara B. Clausen.
Tomatmayonnaise:
3 past. æggeblommer
3 spsk. hvidvniseddike
3 dl. olivenolie
6 spsk. tomatpuré
3 tsk. sambal olek
3 tsk. sukker
2 tsk. løgpulver
1½ tsk. salt


Foto: Sara B. Clausen.


Baslikumsauce:
3 dl. græsk youghurt 2 %
2 fed hvidløg, knust
6 spsk. hakket frisk basilikum
friskkværnet peber
Salt


Foto: Sara B. Clausen.

Tigerrejer: Bland ingredienser til marinaden og pil rejerne så kun halefinnen er tilbage- fjern tarmen fra midten af rejen. Lad dem marinere i 4 timer eller evt. natten over i en boks på køl. Sættes på træspyd og grilles til de er flot røde og gennemstegt.

Svinespyd: Skær kødet i tern og vend det med de øvrige ingredienser og lad det marinere i nogle timer. Sættes på træspyd og grilles i ca. 6 min. på hver side.

Kartofler: Vask kartoflerne og behold den fine skræl, skær dem i halve og læg dem med snitsiden nedad i en eller to bradepande(r) med olivenolie. Halver hvidløg og læg dem med snitfladen opad sammen med kartoflerne. Drys med flagesalt og friskkværnet peber. bag i ovnen ved 200 grader til gyldne.

Tomatmayonnaise: Pisk æggeblommer og hvidvins eddike godt sammen og tilsæt olivenolien i en tynd stråle under kraftig piskning og fortsæt til der dannes en blank og jævn sauce. Tilsæt de øvrige inredienser. kan sagtens laves dagen før og blot sættes på køl.

Basilikumsauce: Bland alle ingredienser til en jævn dressing tilsæt evt. lidt vand hvis den er for tyk. Smag til med salt og peber og lad trække nogle timer inden servering- kan også sagtens laves dagen før.

Server med en god blandet salt dertil og du har en fantastisk sommerret!

Find mig på Facebook lige her: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345







torsdag den 18. juli 2013

Foccacia med tomat, rosmarin og timian.

Foto: Sara B. Clausen.
Jeg er bare vild med et godt madbrød som dette som både ser festligt ud og smager skønt sådan helt nybagt og lækkert. Vi fik det sammen med en god grillet bøf og salat her til aften og det smagte ikke dårligere af at blive spist ude på denne smukke sommeraften.
Foccacia smager altid bedst den dag det er bagt- men det blev også spist til sidste krumme.

Foto: Sara B. Clausen.

Opskrift et stort brød:

25 g. gær
4 dl. lunken vand
½ dl. olivenolie
1½ tsk salt
1 tsk sukker
300 g. Durum mel
200 g. hvedemel
1 spsk. tørret rosmarin (frisk kan selvfølgelig også bruges ;-)
1 spsk. tørret timian
1 bakke cherrytomater
1 spsk. flagesalt
2 spsk. olivenolie - til skålen

Foto: Sara B. Clausen.


Smuldr gøren i en stor skål og rør den ud i det lunkne vand. tilsæt herefter olie, salt og sukker og rør det sammen- kom derefter durummelet i og rør det glat. Lad stå i en halv time til det begynder at boble lidt. Tilsæt hvedemel og ælt dejen godt til den ikke klistrer længere.
Kom i en skål med 2 spsk. olivenolie og vend dejen rundt, så den bliver fedtet godt ind.
Lad hæve i to timer.  Vend herefter dejen ud på en plade med bagepapir og glat den ud til en cirkelform. Drys urter over og tryk det ned med fingrene. Kom cherrytomater ovenpå og pres dem ned i dejen. Drys med flagesalt og stænk med lidt olie.
Bages i en forvarmet ovn til 190 grader i ca, 25 min. på nederste rille til det begynder at blive gyldent.

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

onsdag den 17. juli 2013

Vaniljeis med chokolade og mynte (uden ismaskine).

Foto: Sara B. Clausen.
Lækker is, som er super nem at lave og ikke kræver ismaskine men blot almindelig el-pisker og som blot skal sættes i fryseren uden hele tiden at røre eller noget!
Min mor har hjembragt en flot mørkegrøn myntesirup fra Paris som smager herligt ovenpå is- eller som her rørt i en hjemmelavet is. Er du ikke så heldig at have fået sådan en eller måske selv haft mulighed for at hjembringe den- så kan man lave det selv. Der findes mange opskrifter på nettet.

Ingredienser ca. 6 personer:

1/2 liter piskefløde
6 æggeblommer
1-2 vaniljestænger, kornene (kommer an på hvor vild du er med vanilje)
6 spsk. sukker
100 g. mørk chokolade, hakket
4 spsk. myntesirup

Fremgangsmåde:

Æggeblommer, sukker og kornene fra vaniljestang/-stænger, mast ud i lidt sukker,  piskes til det er helt hvidt og ikke længere knaser. Det tager nogle minutter.

Fløden piskes til en relativt fast flødeskum i en anden skål. Chokoladen hakkes.
Vend forsigtigt flødeskum og æggemasse sammen og kom den hakkede chokolade i. Det skal vendes sammen med lette bevægelser så luftigheden bevares.


Kom i en fryseegnet beholder hæld myntesirup over, så der laves flotte grønne mønstre i isen og kniv igennem, så der dannes grønne striber hele vejen ned gennem isen. Det ser flot ud når det kugles op.

Skønne grove morgengifler med yoghurt og boghvedegryn.

Foto: Sara B. Clausen.
Skønne gifler som kan bages relativt hurtigt. Hvor gerne jeg end ville koldhæve natten over med lille gærmængde osv. så må jeg bare se i øjnene at mit liv bare ikke altid er til brød bagt over flere dage og komplicerede processer - jeg gør det gerne når muligheden og planlægningen er til det- men til de dage der ikke er sådan, er det fedt med en god opskrift, som hurtigt bringer friskbagt brød på bordet til glæde for familien!


Foto: Sara B. Clausen.

Ingredienser 16 store gifler:

50 g. gær
1½ dl. græsk yoghurt eller lignende produkt
4½ dl. lunken vand
150 g. fuldkorns Ølandshvedemel
100 g. boghvedeflager
2 store spsk. Fiberhusk
350 g. Amo landhvedemel
2 tsk. salt
1½ spsk. honning
2 spsk. Ama flydende

Desuden: 1 æg til pensling samt boghvedeflager til drys.


Foto: Sara B. Clausen.



Foto: Sara B. Clausen.

Foto: Sara B. Clausen.
Bland yoghurt og vand og rør gæren ud i væsken. Tilsæt salt, honning og flydende Ama samt fuldkorns Ø-lands fuldkornshvedemel, boghvedeflager samt fiberhusk. Rør godt sammen.
Tilsæt  hvedemel lidt af gangen til dejen er til at arbejde med og ælt den godt igennem- evt. på et melet bord til sidst. Lad hæve i 1 time.

Deles herefter i to lige store klumper. Hver klump rulles ud til en cirkel som deles i 8 stykker og rulles fra den brede ende mod spidsen så giflen formes.

Lægges på plader med bagepapir og efterhæver i 30 min. Pensles med æg og drysses med boghvedeflager og bagest 15-20 min i ovnen ved 200 
grader.

Find mig også lige her på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

søndag den 14. juli 2013

Kardemomme-/banansnegle.

En ny variant af sneglefamilien er født. Man må improvisere når man er i sommerhus og har begrænset udvalg. Men disse kunne sagtens blive en ny 'klassiker' som måske skal døbes sommerhussneglen? Evt. kan man komme en lille moset banan i dejen også, for endnu mere banansmag. Jeg brugte Amo´s nye økologiske landhvedemel og synes det gav en rigtig god smag.



Ingredienser:
Dej:
50 g. Gær
4 dl lun mælk
50 g smeltet smør
1 tsk. Salt
3 spsk. Sukker
Amo øko. landhvedemel til passende konsistens- nok ca. 500 - 550 g. (har ingen vægt her i sommerhuset.)


Fyld:
50 g. Blødt smør
1 tsk. Kardemomme
3 spsk Brun farin
1 Lille moset banan






Smelt smør og kom mælken i så det bliver en lun blanding. Rør gæren ud i mælkeblandingen og tilsæt herefter salt og sukker samt hvedemel til passende konsistens. Ælt dejen godt. Lad hæve lunt og tildækket en time.
Rør ingredienser til fyldet sammen. Og rul dejen ud til en stor aflang firkant ca. 40x60 cm.
Fordel fyldet ovenpå- ikke helt ud til kanten. Rul sammen og skær snegle af ca. 2,5 cm. højde. Der bliver ca. 20 stk.  Sæt på plader med bagepapir og afstand i mellem.
Lad hæve i 30 min. Bag dem ved 200 grader(varmluft) i ca. 15 - 20 min.


Uhmm - så - lækker! Dadelkage med banan, kokos og kakao (glutenfri)

Foto: Sara B. Clausen.
Denne kage er bare så lækker- helt klart en af mine favoritter! Der er ikke mel eller sukker i. Grundopskriften stammer fra Umahros "køkken revolution på høje hæle"- men denne er en ny variation som jeg lavede i dag og det er bestemt ikke sidste 
gang.

Foto: Sara B. Clausen.


Opskrift til en stor springform på ca. 30 cm.

350 g. stenfri dadler
100 g. kokosmel
2 modne bananer
6 spsk. appelsin saft eller juice
200 gram mandler
1½ tsk. vaniljekorn
2 tsk. kanel
6 æg
5 spsk. kokosolie
6 spsk. kakaopulver
en knivsspids salt
Et lille drys friskkværnet sort peber
evt. 1 spsk. honning

Foto: Sara B. Clausen.

Alle ingredienser køres til en jævn masse på en food processor og kommes i en springform. Jeg kommer bagepapir om bunden og klemmer det fast om bunden og smører siderne med kokosolie.
Bages ved 175 grader i ca. 45 min. nederst i ovnen. Lad køle inden der skæres af den. Sørg for at løsne kagen fra siderne(hvis nødvendigt) af springformen inden du åbner hængslet. Server gerne med en klat græsk youghurt rørt med fx. lidt appelsinsaft, kanel eller vanilje.

Find mig også lige her på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345






Lækre oksekødsfrikadeller med soltørret tomat,feta og pinjekerner.

Foto: Sara B. Clausen.
Jeg lavede disse lækre "oksedeller" i går og både så der var til aftensmad og frokost. Faldt over et tilbud i Rema 1000 på magert oksekød med grøntsager fedtprocent 3-7 % til 25 kr. pakken for 400 gram.
Jeg lavede af 3 pakker men man kan jo sagtens vælge at lave en mindre portion- men de er selvfølgelig fryseegnet og det er jo rart med lidt nem mad på lager :-)
Server gerne med en god salat til og nye kartofler eller kartoffelbåde lavet i ovnen.

Ingredienser til 7-10 pers.

1200 gram oksekød med grøntsager 3-7 %
2 løg, fint revet 
2 fed hvidløg fint revet eller knust
60 g. soltørret tomater skåret i små tern
64 g. Taverna Keci Peyniri (gedefeta) eller almindelig feta i små tern.
40 g. pinjekerner
2 spsk. orgeno
1½ spsk. salt
Godt med friskkværnet peber
2 æg
1 dl. minimælk
50 g. havregryn

Rør alle ingredienser godt sammen til en jævn fars gerne med kødkroge på elpisker og lad den trække i køleskabet i minimum en halv time.
Form frikadeller og steg dem god gyldne i en blanding af olie og smør. Hold varme i ovnen og server med salat/kartofler.

Find mig også her på facebook:https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345.


lørdag den 13. juli 2013

Blomkålscouscous med vindruer og BBQ kylling.

Foto: Sara B. Clausen.
Dejlig kylling lavet på grillen med en nem -men lækker BBQ sauce. Vi er blevet ret vilde med Sweet baby ray´s sauces som kan fås hos Super Best og hos Rema 1000 har jeg også set dem. Server sammen med denne skønne blomkåls couscous eller anden salat og evt. nye kartofler.

Foto: Sara B. Clausen.

6 pers:

2  kyllinger halveret
Salt og peber

BBQ sauce:
2 spsk. ketchup
4 spsk. Sweet baby Ray honey chipotle sauce
2 spsk. honning
2 spsk. soja
2 tsk. løgpulver
1 tsk. chili
Salt/peber

Blomkålscouscous:
1 blomkål
100 g. hasselnødder
et lille bundt persille
et lille bundt dild
1 bundt forårs løg, skiver
1-2 æbler i fine tern
250. g. vindruer, u kerner halveret eller kvarte.

Vinaigrette:
3 spk hvidvinseddike
½ tsk. salt
Friskkværnet peber
2 tsk dijonsennep
½ dl jomfruolivenolie
1 tsk sukker
Evt 1 fed presset hvidløg


Foto: Sara B. Clausen.

Kylling:
Flæk kyllingen og gnid den med salt og peber og pensl godt med BBQ sauce, lad gerne mainere en times tid. Er der noget til overs, bruges det også under grillningen.
Grilles ved svag varme så den ikke bliver for branket ( på weber ved indirekte grillning) denne blev lavet på gasgrill og fik ca. 45 min.

Blomkålscouscous:
Hak blomkålen fint i foodprocessor sammen med hasselnødder og dild, persille. vend med de øvrige ingredienser. Rør alle ingredienser till vinaigrette sammen og hæld over Inden serverering.

Foto: Sara B. Clausen.
Find mig også lige her på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345