lørdag den 30. november 2013

Vaniljekranse.


Foto: Sara B. Clausen.
Endnu en juleklassiker er klar i dåsen- der er vist ret stor sandsynlighed for at de ikke lige varer helt indtil jul, men helt ærligt, der er jo heller ikke nogen der kan spise mere efter al den julemad til den tid ;-)
Man kan vælge at smutte mandlerne hvis man vil have helt lyse kranse, jeg kan godt lide at man kan se mandlerne- eller måske gider jeg bare ikke at smutte dem.


Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser:

250 g. hvedemel
100 g. hakkede mandler (jeg blender dem)
200 g. rørsukker
kornene fra 2 vaniljestænger ( de skal jo smage af vanilje ik?)
200 g. smør
1 æg

Bland alle ingredienser i en skål og smuldr fedtstoffet deri. Ælt dejen sammen og lad den stå i køleskab en time.
Sæt en stjerneform i din kødhakker (eller brug en kagesprøjte) og kør dejen igennem. skær stykker af ca. 8 cm og form til kranse.
Sæt dem på bagepapir. Bages ca. 6-8 min i en 180 grader varm ovn (varmluft).


Foto: Sara B. Clausen.





og husk at du kan vinde et fint cookiesæt i min "Giwe away": https://www.facebook.com/media/set/?set=a.366553926813912.1073742026.194466280689345&type=1


3 kommentarer:

  1. Ja, de julesmåkager - hvor længe skal de vare! Min mor klæbede kagedåserne til, og hvis de havde haft gæster om aftenen (når vi var kommet i seng), blev dåserne klæbet til igen. Somme tider glemte hun dem, og de blev for gamle og måtte smides ud. Det lærte jeg noget af. Så da mine børn boede hjemme, lød parolen, "Bare der er én småkage tilbage juledag!" Det er tiden ind under jul, man skal huske at gøre til en rar tid for sine børn, så det er stemningen og forberedelserne, de vil mindes.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Fin historie Elsebeth og jeg er helt enig med dig, det er forberedelserne og stemningen der tæller!

      Slet
  2. Du laver gode kager og opskrifter til Bella🍰

    SvarSlet