fredag den 30. november 2012

Panerede koteletter med knuste kartofler og æblekompot.

Foto: Sara B. Clausen

Denne opskrift stammer fra New Yorker by hearts Amerikanske kogebog. Efterhånden har jeg fået prøvet en del derfra. Det er en lækker ret og jeg fik fat på et par flotte tykke koteletter med skaft som var gode dertil.knuste kartofler er jo bare gode og æblekompotten klædte retten rigtig godt. Mig og min ældste søn som var alene i dag, kan i hver fald anbefale retten :-)


Jeg fandt nogle flotte franske spisekartofler i kvickly hvor de har mange sjove sorter for tiden.

Foto: Sara B. Clausen


Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen

Ingredienser(4 pers.):

4 tykke koteletter, gerne med ben/skaft.

Panering:
1½ dl. panko el. almindelig rasp
Salt og friskkværnet peber
1 tsk. sød paprika
2 tsk. hvidløgspulver
2 tsk. løgpulver
1½ spsk. tørret persille
2 tsk. oregano
Evt. et nip cayenne ( det gjorde jeg).

Æblemos med rosmarin:
6 æbler fx. belle de boskoop
2 spsk. æbleeddike
4 spsk. rørsukker 
1 tsk. rosmarin tørret eller frisk
Salt og friskkværnet peber.
1/4 dl. vand.

Knuste kartofler:
500 g. ikke for store kartofler med skræl.
Lidt smeltet smør
Flagesalt
Friskkværnet peber
Evt. lidt timian

Forvarm ovnen til 200 grader. Ryst ingredienserne til paneringen sammen i en pose. Pensl koteletterne med lidt vand og vend dem enkeltvis i paneringen i posen, ryst den godt så paneringen fordeles jævnt på alle sider. Læg dem i et smurt fa (evt. på bagepapir)  og steg dem i ovnen  ca. 40 min. med skaft og 25 hvis det er uden. Afhænger selvfølgelig idt af tykkelsen også.

Kom æblebåde i en gryde sammen med de øvrige ingredienser (på nær salt og peber) og lad det simre i ca. 15 min. Mos evt. lidt med en gaffel. Smag til med salt og peber.

Skyl kartoflerne godt og kog dem til de er akkurat møre. Dup dem tørre og læg dem på et stykke bagepapir på en ovnplade. Knus dem let enten med en kødhammer eller simpelthen med en renvasket hånd- det giver lidt mere fornemmelse for at den knuses men ikke går helt i stykker. Pensl de med smeltet smør og drys med flagesalt og evt. lidt timian. Bag i ovnen til de er  let gyldne og sprøde. Server evt. med en god salat til.

Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen

torsdag den 29. november 2012

Julemuffins med æble, kanel og appelsin.

Foto: Sara B. Clausen
Som den kvikke læser nok har bemærket er jeg så småt kommet i gang med at fylde nye juleopskrifter på bloggen og håber gennem december at kunne supplere løbende med  nye opskrifter. I år har jeg også gang i en fordej til honninghjerter, som jeg glæder mig meget til at smage.
Her er der lidt julemuffins, som jeg bagte her til morgen til nogle søde kollegaer et sted hvor jeg har været i klinisk ophold som et led i den uddannelse jeg er i gang med :-) Der er lidt fuldkornsmel i - det giver lidt mere fiber og kan hvis man ikke ønsker dette erstattes med alm. hvedemel.



Julemuffins ca. 20 stk:

2 dl. solsikkeolie
2 tsk. tørrede vaniljekorn (urtekram)
200 g. brun farin.
4 æg
2 store æbler skrællet og skåret i fine tern.
Saften af en hel appelsin (evt. lidt revet skræl, hvis du har en usprøjtet)
2 tsk. stødt Kanel
1 tsk. stødt Ingefær
1 tsk. bagepulver
2 tsk. Natron
½ tsk. fint salt
400 g. hvedemel
200 g. fuldkornshvedemel
1 dl. æblemost el.appelsinsaft
2 spsk. Chaisukker (urtekram)til at drysse på toppen inden de bages.

Pynt:  Ca.2 dl. glasur rørt med lidt appelsinsaft til en fast glasur og smuttede og hakkede mandler til drys.

Skræl æbler og skær i fine tern. Vend disse med appelsinsaften, så de ikke bliver mørke. Pisk æggene luftige sammen med brun farin og vanilje. Tilsæt olien i en tynd stråle mens du stadig pisker.Vend æblerne deri.  Bland mel og krydderier samt natron og bagepulver og sigt det i æggemassen sammen med salt. Rør æblemost eller appelsinsaft i dejen. Den er relativt fast i det.

Kom dejen i papir muffinforme som du enten sætter dobbelt på en plade eller kommer i en muffinform- det gør at de holder formen pænere og ikke flyder ud.Der skal fyldes ca. 3/4 op. drys med lidt chaisukker.

bag ca. 15 min ved 200 grader (varmluft). Lad dem køle inden de pyntes.


Foto: Sara B. Clausen









onsdag den 28. november 2012

Lette & luftige Juleboller.

Denne opskrift er egentlig baseret på den jeg bruger når jeg bager hveder. Dejen er blot tilsat lidt fuldkornshvedemel, ægte kanel og kardemomme for det julede twist. Det giver samtidig bollerne sødme og karakter. De er perfekte til en god kop te eller var kakao. Jeg tør faktisk godt at love dig at enhver du serverer disse for vil sige Uhmmmmmmm!! og henrykkes over deres fnuglette konsistens. Gærmængden kan synes voldsom - men det er også en stor portion (30 stk.) som hæver af tre omgange og relativt længe. De smager ikke på nogen måde for meget af gær.



Foto: Sara B. Clausen



Foto: Sara B. Clausen


Foto: Sara B. Clausen


Opskrift 30 stk:

120 g. smør
5 dl. minimælk
100 g. gær
2 tsk. salt
4 spsk. sukker
2 store æg
1 tsk. kardemomme
1½ tsk. kanel (jeg brugte ægte- men den gængse er fin også)
750 g. Hvedemel
250 g. fuldkornshvedemel

Smelt smør i en gryde og hæld mælken ved, så mælken bliver akkurat lun. Smuldr gæren i en god stor skål og opløs den i den lune mælkeblanding. Når gæren er opløst, blandes salt og sukker og æg i dejen og røres ud. Bland kardemomme og kanel i melet og ælt det i dejen. Dejen er lidt klistret men skal hænge sammen. lad den hæve lunt i en skål dækket med et fugtigt klæde i 30 min. Slå dejen ned og ælt den sammen på et meldrysset bord og lade hæve endnu en gang i 20 min. Herefter formes 30 boller som stilles med nogen afstand i en bradepande med bagepapir i. Lad dem hæve i ca. 1 time. De skal hænge sammen og være hævet godt op. Bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min. til de er lækre og gyldne. Tag bradepanden ud og lad dem køle lidt af.Pak dem i poser og frys evt. dem du ikke kan nå at spise. Men de skal nok blive spist!

Før hævning:


Foto: Sara B. Clausen

Efter hævning:
Foto: Sara B. Clausen
Min fine rensdyrstage :-) 

Foto: Sara B. Clausen


tirsdag den 27. november 2012

Braiseret kalvebov med æblemost og rodfrugter.

Foto: Sara B. Clausen


Foto: Sara B. Clausen
Simremad i Rømertopf er bare skønt på denne årstid og denne opskrift er god til at få ryddet ud i grøntsagsskuffen. Jeg brugte majroer, jordskokker, persillerod, gulerødder og rødløg....men knoldselleri, rødbeder, pastinak o.l. kan også sagtens bruges. Jeg fandt en billig kalvebovsteg forleden og smed et par stykker i fryseren. Retten er god serveret med bulgur eller ris.


Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser(4 pers):

4 persillerødder
4 gulerødder
4 rødløg
3 majroer
5 jordskokker
800 g. kalvebov
Salt og peber
En god dusk Bredbladet persille
3 lauerbærblade
1 spsk. tørret timian
1 spsk. rosmarin
2 dl. ufiltreret æblemost

Lidt Smør el. olie

Start med at lægge din Rømertopf i blød i vand i ca. 15 min. Dette er vigtigt for at den er fugtet godt. Rens og snit alle grøntsager. Smør bunde af rømertopfen med lidt smør eller olie og kom de snittede grøntsager deri. Tilsæt laurbærblade, timian og rosmarin  og lidt salt og peber.Gnid kalveboven med salt og peber og vend den på en hed pande med lidt smør eller olie på. Bare så den er brunet lidt af.
Placer kødet ovenpå grøntsagerne. Kom lidt persilleduske ved siden af  og hæld æblemosten henover kødet. Sæt låget på og placer fadet i den kolde ovn. Sæt temperaturen til 200 grader (varmluft) og lad den stege i ca. 1½ til 2 timer. Server med bulgur eller ris til.


Foto: Sara B. Clausen

mandag den 26. november 2012

Krydrede sirupskager i æbleform.

Foto: Sara B. Clausen
Fine små kager af en julekrydret sirupsdej. Lav dem runde med glas eller udstik dem med forskellige forme. 
Jeg pyntede nogen med glasur og krymmel- et hit hos mine drenge og kæresten- selv foretrækker jeg dem nok uden- men jeg er også typen, der hurtigt får det lige sødt nok :-)

Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser:

400 g. hvedemel
250 g. mørk sirup
80 g. sukker
125 g. smør
1 tsk. kanel
½ tsk. kardemomme
½ tsk. ingefær
1 tsk. nellike
2 tsk. potaske
1 spsk. vand.

Evt. Flormelis til glasur og krymmel.

Varm sirup, fedtstof og sukker til sukkeret er smelter.Opløst potasken i vandet. Tilsæt potaske og de øvrige krydderier, når blandingen er afkølet til hånsvarm. Tilsæt melet og ælt det hele til en ensartet dej. lad hvile til næste dag eller til den er helt kold. 

Rul dejen ud i ca. 3 mm. tykkelse og udstik de ønskede figurer. Jeg lavede dem i en stor æbleform- men der blev også lidt engel og får (uden glasur på).

Bages i en 180 grader (varmluft) i ca. 5-7 min. Lad køle på rist. Dekorer evt. dem der skal spises med glasur og krymmel- særligt festligt for børnene.
Det er en god ide, at trække kanten op med en fast glasur og derefter fylde resten ud med en lidt tyndere glasur, så undgår man at glasuren løber ud over kanterne.

Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen


Saras Grove Sirupsboller.

Foto: Sara B. Clausen
Lækre grove boller som får en dejlig smag på grund af grahamsmel og sirup der giver sådan en lidt varm nøddeagtig smag. Samtidig giver havregrynene fugtighed og gør dem saftige så de holde sig godt.

Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser ca. 12 stk:

50 g. gær
500 ml. mælk fx. letmælk.
2 spsk. lys el. mørk sirup
1½ tsk. salt
125. g. havregryn
200 g. grahamsmel
400 g. hvedemel
2 spsk. rapsolie

Rør gæren ud i den håndlune mælk. Tilsæt sirup, salt og rapsolie. Rør alle de øvrige ingredienser i dejen og ælt til dejen er samlet og slipper kanten. Lad hæve 60 min. til dobbelt størrelse.
Del i 12 stk. og rul til boller. Lad efterhæve 60 min. under fugtigt klæde. pensles med lidt vand eller mælk og ridses lidt på toppen, hvis mønster ønskes.
Bages i ca. 15 min ved 200 grader. varmluft. lad køle på rist.

Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen


søndag den 25. november 2012

Hjortesteaks med cremede estragonbønner og kæmperösti.

Foto: Sara B. Clausen
En rigtig dejlig weekend menu med en af mine yndlings bønneopskrifter, som gør det ud for sovs. I stedet for at lave mange små rösti, som man jo sagtens kan vælge at gøre, så lavede jeg bare en stor og vendte den så ud fra panden på et stykke bagepapir. herefter skar jeg den i stykker og inden servering varmede jeg den så i ovnen så den blev ekstra sprød. De dejlige bønner hertil er også lette at lave og smager rigtig godt.

Foto: Sara B. Clausen


Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser (2 pers.) :

Steaks:
2 hjortesteaks
ca. 300 g. grønne friske bønner
Salt og peber.

Estragonbønner:
350 g. friske nippede bønner
1 cremefine 7 %
2 tsk Estragon
1 tsk. dijon sennep
1-2 skalotteløg, finthakket
Salt og friskkværnet peber
1 spsk. citronsaft
1 spsk. Smør

Rösti:
1 kg. kartofler groft revne
75 g. smeltet smør
1 tsk. salt
1½ tsk timian
Friskkværnet peber
1 stort æg

Riv kartoflerne og bland dem med de øvrige ingredienser. Kom det på en varm pande og pres den lidt sammen. Steg ved middel varme i ca. 10 min - Vend over på en flad tallerken eller fad og vend det tilbage på panden således at den stegte side kommer opad. Steg i yderligere 10 min. Du kan godt forberede rösti og så blot opvarme den sidenhen. Skær den ud og give den ca. 15 min i ovnen ved 200 grader.

Nip bønnerne og kog dem 4 min i saltet vand, dræn dem og sæt til side. Svits skalotteløg i lidt smør  i nogle minutter. Vend de kogte bønner deri. Tilsæt cremefine, estragon, salt og peber, dijonsennep samt citronsaft, Lad koge til saucen tykner lidt.

Steg bøfferne på en hed pande. Vend dem så de får et minut på hver side og derefter ca. 3 min på hver side. Lad hvile i 5 min. i folie inden servering.


Foto: Sara B. Clausen







Små tundeller med nudelsalat.

Foto: Sara B. Clausen
Jeg har tidligere lavet Tunfrikadeller i forskellige versioner og synes det er en rigtig lækker og nem måde at tilberede et godt måltid, ud af noget, som man næsten altid har i huset. Denne opskrift er med udgangspunkt i den opskrift, som Malou fra Klidmoster.dk deltog i DM i hverdagsmad med. Den er lækker og nem at lave. Jeg har lavet lidt småændringer og skriver her som jeg har gjort.

Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser 4 pers:

2 dåse tun, olie/vand 
2 æg 
1 fed presset hvidløg 
60 g revet gulerod 
8 spsk. havregryn 
1 dusk bredbladet persille
2 tsk. Hakket koriander (glas)
1 rød chili u. kerner, finthakket
4 dråber tabasco 
½  tsk. salt 
friskkværnet peber 

Sosikkeolie til stegning.

Nudelsalat:
1 pakke Fuldkorns æggenudler
1 bundt hakkede forårsløg 
1 rød chili 
1 stor rød snackpeber i fine tern

Dressing: 
3 spsk. sesamolie 
1½ spsk. Limesaft
2 spsk. honning 
3 tsk. Ketjap manis
1 spsk. fishsauce

Tilbehør: 
Sesamfrø 
Sød chilisauce
Limebåde 

Fremgangsmåde
Kog nudler efter anvisning på pakken. Overhæld dem med kogt vand og dryp med lidt sesamolie. Vend rundt og sæt til side,
Åbn tundåserne og pres lidt af væden fra. Kom tunen i en skål, og mos den med en gaffel. Tilsæt æg, presset hvidløg, revet gulerod, havregryn, koriander, persille og tabasco samt salt og friskkværnet peber. 
Rør farsen godt sammen, til den bliver ensartet og sæt den på køl i ca. 30 min. 

Form farsen til små deller på størrelse med valnødder, og steg dem i olie i 3-5 min. på hver side, til de er sprøde og gyldne. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. 

Hak forårsløg, peberfrugt og chili fint, og vend med dressingen. Hæld den over nudlerne og vend rundt. Ved servering: Drys med sesamfrø og evt. frisk persille. 



Foto: Sara B. Clausen


torsdag den 22. november 2012

Boller i Karry med grønkål og æbler.

Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen

Aftensmaden i dag var et eksperiment i forhold til at få lidt mere grønt ind i denne ret- men på en børnevenlig måde- og det må siges at det var en succes! Min yngste spiste med stort velbehag grønkål smuglet ind i bollerne- på trods af at det var tydeligt og blot finthakket. han spurgte igen gang til det grønne i kødbollerne ;-) Det er jo ikke den helt gængse version- men det er efter min mening kun en fordel. jeg foretrækker retten noget mere spicy og moderne.

Ingredienser til 4 pers.

Kødboller:
500 g. magert svinekød
1½ dl. minimælk
1 æg
1½ tsk. Salt
Friskkværnet peber
3 spsk. kartoffelmel
1 revet løg
1 fed hvidløg, presset
70 g. hakket frisk grønkål

Sovs.
1 dåse kokosmælk 400 ml. /alternativt cremefine 7 %
ca. 3 dl. af kogevandet fra kødboller.
1 stort æble i tern.
1 bananskalotteløg finthakket.
2 tsk. god karry
Salt og peber
Evt. lidt grøntsagsbouillion (Herbamare)
1 spsk. smør,
3 spsk. maizena rørt ud i lidt vand til jævning.

Tilbehør: basmati ris eller brune ris.


1 liter vand tilsat en boullionterning og lidt salt.

Start med at røre kødet sejt med salt. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør farsen godt. lad stå i ca. 30 min på køl. Bring en gryde med vand og bouillon i kog, skru ned for varmen så det lige knap koger. Form små runde kødboller af farsen med en teske og kom dem i vandet- når de efter ca. 4-5 min kommer op til overfladen fiskes de op med en hulske og kommes i et fad. Hæld en del af kogevandet gennem en si og gem det til sovsen.

Smelt smøret i en gryde og svits karry i et par min. tilsæt løget og svits det i 3 min. Tilsæt æblet og svits yderligere nogle min. Kom kokosmælk og bouillon i. Lad simre lidt og rør så maizena ud i lidt vand og jævn sovsen. Smag til med salt og peber og evt. lidt grøntsags bouillon. kom kødbollerne tilbage i sovsen og varm retten igennem.

Server med ris til.


Foto: Sara B. Clausen


Æble- Kanelsnurrer med nøddekrokant.

Foto: Sara B. Clausen
Vi kender vist efterhånden alle de berømte kanelsnurre fra Meyers  bageri. jeg har endnu aldrig smagt "The real deal" - altså dem han sælger - men jeg har tidligere bagt dem efter hans opskrift. Nu havde jeg så lyst til lidt variation og derfor lavede jeg denne version- som jeg er yderst tilfreds med. De er blevet super skønne, luftige og lækre og smager skønt med æbler i og krokantdrysset ovenpå.Dejen skal æltes virkelig længe og hævningen tager også tid men det er vigtigt at overholde, for at resultatet bliver så godt :) Der bliver ca. 28 stk

Foto: Sara B. Clausen
Foto: Sara B. Clausen
Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser:
5 dl kold minimælk (alt. sødmælk)
50 g. gær
1 stort æg
1000 g. hvedemel
150 g. sukker
10 g.havsalt
2 tsk. stødt kardemomme

130 g. smør

Fyld.
100 g. blødt smør
125 g.  sukker
2 spsk.stødt  kanel

2 groftrevne æbler.

Krokantrasp:
100 g. hele afskallede haselnødder
50 g. sukker


Til pensling et sammenpisket æg.

Krokantrasp: Rist hasselnødderne i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min. Afkøl nødderne og afskal dem når de er kølet af, ved at nuldre dem hårdt mellem håndfladerne.
Smelt sukker til en gylden karamel på en høj pande. Vend de afskallede nødder deri. Hæld derefter nøddekrokanten ud på et stykke bagepapir og lad køle helt af. Blend den afkølede nøddekrokant til fint rasp i en foodprocessor.

Kanelsnurre:Hæld mælken i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme. Ælt dejen til den er helt glat og smidig og slipper skålens sider. Ca. 20 min. (Røremaskine på medium hastighed). Skær smørret i små terninger og tilsæt det lidt efter lidt mens dejen æltes videre i endnu 20 min. Herefter hviler den i 1½ time med klæde over.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i to lige store klumper. Rul hver af dem ud til til et rektangel der er 40 cm bredt og 50 cm langt.Smør smørret ud på  dejen og strø sukker og kanel over, gnid det ind i smørret med hænderne, så det er jævnt fordelt. Kom revet æble ovenpå.

Fold en trediedel af dejen ind mod midten og fold den anden del over så der nu er tre lag. Rul dejen lidt forsigtigt ud så remoncen ikke presses ud. den skal være 30 cm bred og 50 til 60 cm lang. Skær den herefter ud i 14 strimler som "snurres" rundt ved at vride den modsat fra hver ende. Sno dejstrimlen to gange rundt om den anden hånds pege og langefinger. Træk snippen ind i bollen og "lås den". Sæt kanelsnurren på en plade med bagepapir  med snoningerne opad.  Lad efterhæve til dobbelt størrelse. ca. 2 timer. pensles med æg og drysses med nøddekrokant.

Bag i ovnen ved 200 grader i 12 - 14 min.

du kan se i linket her, hvordan man snor bollen, det er næsten lettere end at læse sig til det :-) :

http://www.youtube.com/watch?v=kfukCv9F368


Foto: Sara B. Clausen
Foto: Sara B. Clausen

tirsdag den 20. november 2012

Fedtfattig og lækker indbagt mørbrad m. valnøddepesto.

Foto: Sara B. Clausen
Billederne er ganske vist ikke de bedste på grund af aftenmørke = blitz, men jeg bliver altså nødt til at dele opskriften her med jer! Den er inspireret af "brug hvad du har i køleskabet"tankegangen og fri leg i køkkenet. Jeg havde taget en mørbrad ud af fyseren og da jeg kom i tanke om at jeg havde en ekstra pakke filodej, var jeg ret hurtigt overbevist om, at jeg ville lave en indbagt mørbrad. Den blev bare så super lækker! Smagfuld og mør og saftig mørbrad- mums :-)

Foto: Sara B. Clausen


Foto: Sara B. Clausen


Opskrift 4-6 pers.

1 svinemørbrad
300 g. hakket svinekød lavt fedtindhold.
1 æg
1 lille revet løg
1 fed hvidløg
3 store tsk. Svansø valnøddepesto
3 skiver Seranoskinke
2 gode håndfulde frisk basilikum
1 tsk. salt og friskkværnet peber
1 løg 1 fed hvidløg
1 pakke frisk filodej fås fx. i kvickly( 2 ruller pr pakke = ialt 4 stykker)

1 spsk.olivenolie
1 spsk. smør

1 æg til pensling
Evt. Italiensk krydderi fra Urtekram til drys.

Start med at røre farsen sammen. Rør kødet sejt med salt. Tilsæt revet løg og hvidløg samt valnøddepesto og et æg. Rør farsen godt sammen og kværn lidt peber i den. Lad stå lidt på køl.

Rens mørbraden for sølvhinden og evt. fedt m.m. Brun den i en blanding af smør og olie på en hed pande, vend den så den brunes på alle sider.

Riv et stort stykke bagepapir af og lig det på køkkenbordet. Bred filodejen ud så to tynde plader overlapper hinanden lidt og du har et aflangt  stykke. Pensl med æg i samlingen og lidt ovenpå. Læg de to sidste plader ovenpå de andre så der er dobbelt lag.

Bred nu halvdelen af farsen ud på midten men  lad  ca.10 cm være fri i hver ende. Læg de tre skiver seranoskinke ovenpå farsen. Hak basilikum groft og fordel halvdelen af den ovenpå fars og seranoskinke. Læg den brunede mørbrad ovenpå. Fordel resten af farsen over og klap den rundt om mørbraden. Fordel resten af basilikumbladene ovenpå. kværn lidt peber og salt over. fold enderne ind over mørbraden og derefter siderne over hinanden så den lukkes.

Pensles med æg i samlingerne og efterfølgende på oversiden. drys med Italiensk krydderi. Flyt den indpakkede mørbrad over på en bageplade, ved at trække den på bagepapiret.
Sæt nederst i en 200 grader varm ovn (varmluft) i ca. 35 min. til den er gylden og flot. Lad hvile ca. 10 min inden den skæres i skiver.

Server fx.med kartofler i både, vendt med lidt olivenolie, salt, lidt hvidløgspulver og oregano og bagt sprøde i ovnen sammen med mørbraden. Dertil en god salat.

Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen

Lakridsmandler.

Foto: Sara B. Clausen
En lille lækker snack lidt a´la brændte mandler, men bare med lækker lakrids. Få ingredienser og lette at lave hvis sukkertrangen lige melder sig. jeg behøves vel ikke at sige at det ikke hører til i den sundeste afdeling- men spiser man normalt sundt, grønt og varieret, så er der nok plads til lidt af det søde.

100 g. mandler
85 g. rørsukker
½ dl. vand
1 tsk. Raw lakridspulver Johan Bulow
1 spsk. salty eller sweet liqourice syrup Johan Bulow

Kom alle ingredienser i en tykbundet gryde og varm den op ved høj varme under konstant omrøring.
Når massen er kogt så meget ind, at den ikke længere flyder ud, bredes massen ud på et sykke bagepapir. Hvis de klumper sammen, kan du efter ca. 5 min. afkøling let skille dem ad.



mandag den 19. november 2012

Burning Love - dejlig vintermad med rodfrugter!

Foto: Sara B. Clausen
Dejlig vinterret som jeg har fundet på vi skal spise jeg har lavet lidt tilpasninger og skriver som jeg har gjort. Blandt andet mener jeg ikke det er nødvendigt at drysse skinken med sukker som i den oprindelige opskrift derimod smager en lille teskefuld honning i løgene rigtig godt. De fleste børn elsker kartoffelmos og sådan en rodfrugtmos, som denne med kun få kartofler eller slet ingen, har en lidt lettere konsistens som ligger godt i maven og i hver fald kan mine børn godt lide denne version også. Oplagt ret til at få tømt lidt ud i grøntsagsskuffen.

Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser (4 pers):

1,2 kg. rodfrugter fx.majroer, jordskokker, gulerod & kartoffel.

2 dl. minimælk
1 spsk. smør
Salt og friskkværnet peber
4-5 løg
2 tsk. smør
2 tsk. rapsolie
1 tsk. æblebalsamico glaze
1 tsk. honning
100 g. luftørret skinke fx. serano eller parmaskinke.
4 skiver rugbrød
Grønt drys, f.eks hakket grønkål eller bredbladet persille.


Rens og skær rodfrugterne i passende stykker.Kom dem i en gryde med så meget vand, at det lige dækker.

Kog rodfrugterne under låg, til de er helt møre. Lad dem dryppe af og gem lidt af kogevandet. Mos rodfrugterne groft med en trægaffel eller moser til kartoffelmos.Pisk mosen igennem med mælk, smør samt salt og peber og lidt af grøntsagsvandet, til mosen får den ønskede konsistens. Skær løg i både og sauter dem gyldne og møre i smør og olie under omrøring og krydr med balsamico, salt og peber og lidt honning.
Bred skinkeskiverne på en plade med bagepapir og bag dem gyldne og sprøde ved 225 grader, 5-6 minutter.
Anret grøntsagsmosen med gyldne løg og sprød skinke på toppen og server ristet rugbrød til. Drys med den hakkede grønkål.

Foto: Sara B. Clausen